Gå til sidens indhold
20.03.2017

Aarhus skal være mere international

I 2015 nedsatte Aarhus Byråd et midlertidigt Internationaliseringsudvalg, som skulle komme med forslag til, hvordan Aarhus kan blive mere international. Udvalget har nu afsluttet sit arbejde og afleveret en række anbefalinger. Der skal blandt andet bygges bro mellem danske og internationale aarhusianere.

”Jeg er glad for i dag at kunne fremlægge resultatet af Internationaliseringsudvalgets arbejde for borgmesteren og de øvrige medlemmer af Magistraten,” fortæller Marc Perera Christensen, medlem af Byrådet (K) og formand for udvalget.

 

”I udvalget fandt vi hurtigt frem til, at internationale talenter er løftestangen til at gøre byen, virksomhederne og aarhusianerne mere internationale, så vi er godt rustede til også i fremtiden at kunne skabe vækst og arbejdspladser. Visionen er derfor, at det skal være let at være international talent bosat i Aarhus,” fortsætter Marc Perera Christensen.

 

Udvalget har rådført sig med en række eksperter og fået udarbejdet en undersøgelse, der giver indsigt i, hvad byen skal blive bedre til for at tiltrække og fastholde internationale talenter i byen. Undersøgelsen peger blandt andet på, at Aarhus skal blive bedre til at skaffe jobs til medfølgende ægtefælle, bedre muligheder for at finde en bolig, når man flytte til byen, og endelig skal det være nemmere at få danske venner. Alt sammen vil bidrage til at internationale talenter bliver her længere og dermed bidrager til yderligere vækst i Aarhus.

 

Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig over Internationaliseringsudvalgets anbefalinger:
”Udvalget har leveret et solidt stykke arbejde, som udmønter sig i en række meget handlingsorienterede anbefalinger. Nu gælder det om – i samarbejde med byens mange aktører – at få omsat anbefalingerne til konkrete forbedringer, så vi kan bygge videre på de seneste års markante vækst i Aarhus. Intet kommer af sig selv. Og internationalisering er en helt central vækstskaber,” siger borgmesteren.
 
Udvalgets anbefalinger vil nu sammen med en indstilling blive forelagt byrådet til godkendelse inden sommerferien. Én af udvalgets anbefalinger er dog allerede igangsat med etableringen af Dokk1 International. Dokk1 International vil både smidiggøre internationale talenters ankomst til Aarhus og bygge bro mellem dem og danskere gennem en række sociale arrangementer i samarbejde med blandt andet International Community og foreningslivet.

 

Læs udvalgets anbefalinger 

 

Internationaliseringsudvalgets deltagere

  • Marc Perera Christensen, magistratsmedlem
  • Camilla Fabricius, byrådsmedlem
  • Theresa Blegvad, byrådsmedlem / Bünyamin Simsek, rådmand
  • Kristian Thorn, vicedirektør AU
  • Thomas Knudsen, stifter af Falcon Invest
  • Rebecca Matthews, direktør for Kulturhovedstad 2017
  • Stine Bonde Jepsen, head of HR hos MHI Vestas
  • Lone Skriver Pedersen, partner i SlaterConsult
  • Ole Vagn Christiansen, Formand for LO Aarhus
  • Michael Holm, CEO hos Systematic.
Link til denne side

Nyheder

  • 28.04.2017

    Vagter skal skabe tryghed på Klostertorvet

    Aarhus Cityforening, de erhvervsdrivende og Socialforvaltningen går sammen om en vagtordning på Klostertorvet. Hele sommeren vil vagter fra G4S være til stede på torvet for at opretholde ro og sikre trygheden for handlende, cafégæster, erhvervsdrivende og beboere.
  • 27.04.2017

    Nye hellesteder for socialt udsatte

    Aarhus Kommune har lagt en ny handlingsplan, der skal udvikle byens rum, så der bliver plads til alle. Blandt andet etableres mobile hellesteder forskellige steder i byen, hvor socialt udsatte kan mødes og opholde sig i flytbare huse med vand og toilet.
  • 27.04.2017

    Flere frivillige samler affald i Aarhus

    Antallet af frivillige affaldsindsamlere i Aarhus er eksploderet. 200 har meldt sig siden årsskiftet, hvilket er mere end de fire foregående år tilsammen.
  • 26.04.2017

    Aarhus spiste sammen ...

    ... og det bliver vi ved med resten af ugen
  • 26.04.2017

    Rekord mange events i Aarhus

    2017 bliver rekordår for udendørs events i Aarhus, men meget tyder på, at det høje niveau også fortsætter efter kulturhovedstadsåret.
  • 24.04.2017

    Aarhus spiser sammen og bekæmper ensomhed

    Tirsdag den 25. april er der stor fællesspisning i Danmarks Japanske Have ved Trige. Her vil 250 Aarhus-borgere nyde Anne Hjernøs mad, høre Marie Frank Duo og bruge en aften i fællesskabets tegn.
  • 24.04.2017

    Ledelsesinformation om byggesager og trafik

    Erhvervsrelevant ledelsesinformation om byggesagsbehandling, trafik og mobilitet bliver nu offentligt tilgængelige.
  • 20.04.2017

    Kiel og Aarhus rykker tættere sammen

    Aarhus Kommune har indledt et tættere samarbejde med Slesvig Holstens hovedstad Kiel for at styrke vækst og beskæftigelse i begge byer. I disse dage er dele af Kiels bystyre og overborgmester Ulf Kämpfer derfor på besøg i Aarhus.
 
 

Opdateret: 20.3.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter