Gå til sidens indhold
20.03.2017

App til specialelever nomineret til fornem pris

Aarhus Kommune har i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Actura Robotcenter udviklet støtteprojektet ”Fra Taxa til Bus”. Projektet er nu nomineret til Digitaliseringsprisen 2017, der bliver uddelt den 22. marts. Projektet, der består af teknologiske hjælpemidler, metoder og strategier, skal hjælpe specialelever til at tage bussen og dermed give dem mere frihed i hverdagen.

I projektet modtager eleverne træning i at tage bussen og introduktion til en ny app. Ligeledes bliver skoler og resursepersoner sat grundigt ind i, hvordan de kan hjælpe eleverne. Det er centralt, at eleverne føler sig trygge og derfor indeholder app’en en nødhjælpsknap, der giver direkte kontakt til en voksen. Dermed kan eleverne hurtigt og nemt få den hjælp, de har brug for på busturen.

 

”Vi er meget stolte over at være nomineret til en så fornem pris, især fordi projektet allerede har haft en yderst positiv effekt for brugerne. De fortæller, at deres livskvalitet er forbedret, da de nu kan komme rundt på egen hånd. For eleverne er projektet allerede kåret som en succes, men vi håber da at dommerpanelet også mener dette. ” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge.

 

”Fra Taxa til Bus”-projektet har gennemgået en prøveperiode, hvor 12 børn og unge deltog. Alle kører nu i bus i stedet for at benytte taxaordninger. På baggrund af de gode erfaringer fra prøveperioden er 23 nye børn og unge nu i gang med eller lige ved at starte i projektet. Dette glæder rådmanden.

 

”Det er vores mål for fremtiden, at endnu flere elever skal kunne tage bussen på egen hånd. Vi er her jo for at hjælpe børn og unge i Aarhus Kommune og her har vi et redskab, der simpelt og effektivt hjælper specialelever. ” siger Bünyamin Simsek.

 

Projektet er lavet i et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Actura Robotcenter og ligger derfor i en spændende snitflade mellem det offentlige og private. Derudover har projektet modtaget støtte fra kommunens Velfærdsteknologiske udviklingspulje.

 

Yderligere oplysninger

  • Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge, 2194 7257
  • Søren Kronborg Petersen, projektleder, Børn og Unge, 2174 4221

 

Link til denne side

Nyheder

  • 20.04.2018

    Lyd lærer publikum om demens

    Fra 1. maj åbner ny lydinstallation i Aarhus, som inddrager publikum i oplevelsen af at have demens. Installationen er skabt af Teater Fluks og en del af deres roste forestilling CTRL+ALT+DEMENS, støttet af Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
  • 19.04.2018

    Har du overvejet at blive frivillig?

    Og vil du være med til at skabe glæde og socialt samvær hos mennesker med psykiske eller fysiske handicap? Så kan du høre mere om at være frivillig til vores FrivilligJobbørs. Det sker den 25. april 2018 om eftermiddagen på DOKK1 – og er et led i Frivillig-hovedstadsåret.
  • 19.04.2018

    60-årige laver mad og spiser sammen

    Selvom du ikke kan svinge gryder og potter kan du deltage i madlavning og lave et fællesskab med andre 60+ i Aarhus. FOF er gået sammen med Aarhus Kommunes initiativ GENLYD.
  • 18.04.2018

    Faglærte skal få flere unge i erhvervsuddannelse

    En ny samarbejdsaftale mellem LO Aarhus og Børn og Unge, Aarhus Kommune, skal få flere folkeskoleelever til at vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse.
  • 18.04.2018

    ARos Danmarks første demensvenlige kunstmuseum

    I et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg, Alzheimerforeningen og ARoS har en række medarbejdere fra museet gennemgået et kursus, hvor de er blevet klædt på med viden og fået konkrete værktøjer til at hjælpe mennesker med demens i forskellige situationer. Det betyder, at ARoS nu er Danmarks første demensvenlige kunstmuseum.
  • 17.04.2018

    Fiasko for udligningsreform koster Aarhus dyrt

    Borgmester Jacob Bundsgaards kommentar til, at regeringen den 17. april har opgivet at gennemføre en udligningsreform.
  • 17.04.2018

    Lad os skabe en bedre by for LGBT-personer

    Aarhus Byråd skal beslutte, om der skal tages skridt til at etablere et LGBT-hus med blandt andet sundhedsinformation og aktiviteter.
  • 13.04.2018

    Ungebyråd i charmeoffensiv på Aarhus-skoler

    Børne- og ungebyrådet i Aarhus sender i den kommende uge for første gang en flok engagerede ungdomspolitikere på forårs-charmeoffensiv på en række aarhusianske folkeskoler.
 
 

Opdateret: 21.3.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code