Gå til sidens indhold
19.04.2018

Har du overvejet at blive frivillig?

Og vil du være med til at skabe glæde og socialt samvær hos mennesker med psykiske eller fysiske handicap? Så kan du høre mere om at være frivillig til vores FrivilligJobbørs. Det sker den 25. april 2018 om eftermiddagen på DOKK1 – og er et led i Frivillig-hovedstadsåret.

Borgercenter Midtby, Aarhus Kommune sætter spot på frivilligheden på det sociale område. En af dem, der allerede er frivillig er Line Skydt Pedersen. Hun læser på Ernæring & Sundhedsuddannelsen, elsker alt ved mad, og vil rigtig gerne give sin viden fra sig. Derfor er hun frivillig er frivillig i Klub God Mad - en klub for voksne med udviklingshæmning:

"At være sammen med andre omkring madlavningen og have et hyggeligt fællesskab, kan jeg mærke, gør dem glad, - hvilket gør mig glad. Når først man er startet i klubben, kan man ikke stoppe igen, da man vil komme til at savne de hyggelige aftner med borgerne, deres gode humør og fantastiske humor."

Som frivillig kan du gøre en forskel

De mennesker, du som frivillig vil komme i berøring med, er voksne med enten fysisk- eller psykisk udviklingshæmning, autisme-spektrum-forstyrrelser eller senhjerneskade.

”Mange har ensomhed tæt inde på livet. Deres handicap kan betyde, at de har svært ved at være opsøgende. Derfor kan det halte med nye oplevelser, kultur, naturture, hyggeligt socialt samvær, motion og bevægelse. Den situation kan frivillige være med til at ændre på med fx hjemmebesøg, fælles gå- eller cykelture, som følgeven til kulturoplevelser og lignende,” fortæller frivilligkoordinator Anna Lindskrog, Borgercenter Midtby.

Kunne du også tænke dig at blive frivillig – eller vil du gerne høre mere?

Så kom til Frivilligjobbørs og hør mere om at være frivillige for og med aarhusianere med handicap. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tilmeld dig på annlin@aarhus.dk eller på 29 20 82 02.

Tid og sted

Onsdag den 25. april klokken 16.30-18.30 på DOKK1, Mødelokale M2, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

Program

16.30-16.40: Velkomst og ”Hvorfor vi bruger frivillige” ved frivilligkoordinator Anna Lindskrog, Borgercenter Midtby

16.40-16.50: ”Frivillighed i DK – og hvorfor du også skal være frivillig” ved konsulent Mia Louise Justesen, Frivilligcenter Aarhus

16.50-17.10: Se Borgercenter Midtbys frivillig-jobopslag og hør om de enkelte aktiviteter

17.10-17.20: Oplæg om autisme-spektrum-forstyrrelser ved pædagog Lone Stiggaard Thomsen

17.20-17.35: Oplæg om udviklingshæmning ved konsulent Annette Hentrich Pedersen

17.35-17.50: Oplæg om senhjerneskade ved konsulent Anders Pedersen

17.50-18.30: Spørgsmål, svar og samtaler ved bordene med medarbejderne

 

 Læs mere om Borgercenter Midtby

 

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 23.4.2018

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code