Gå til sidens indhold

Børn og Unges Wiki

Børn og Unge skal have revideret og udviklet strategierne for ledelse, attraktive arbejdspladser og kommunikation

Børn og Unges strategier for ledelse, personale og kommunikation har siden november 2011 været sat til debat over alt i organisationen.

I alt 1.500 medarbejdere og ledere har medvirket i dialogen og er kommet med input til, hvad der skal kendetegne vores fælles arbejde med at udvikle ledelse, attraktive arbejdspladser og kommunikation.

Debatten er foregået på flere måder og mange steder: Her på siden, hvor Børn og Unges svar på Wikipedia, 'BU-wiki' har været åbent døgnet rundt for idéer, forslag og tanker til indholdet i de tre strategier. 

Samtidig har strategierne været på dagsordenen i MED-udvalg samt hos personale- og ledergrupper rundt om i områderne, og i alt 1.500 medarbejdere og ledere har som nævnt givet bidrag.

 

De mange konstruktive bidrag har givet en fantastisk dynamik, og arbejdet med de nye strategier er nu så langt, at der er lavet forslag til strategiformuleringer.

 

Giv din mening til kende

 

Inden strategierne bliver lagt endeligt fast har alle endnu en mulighed for at byde ind i arbejdet med strategierne.

Siden her har derfor skiftet udseende og er nu en blog, der frem til 15. juni er åben for kommentarer og nye forslag.

  • Hvordan giver strategierne mening på din arbejdsplads?
  • Hvad kan efter din mening tilføjes, så strategierne i endnu højere grad sætter en retning for de udfordringer, du møder?

  • Mener du, at strategierne har det rette retningsgivende detaljeringsniveau, eller er der behov for flere/færre beskrivelser af, hvordan strategierne udfoldes i praksis?

Du kan skrive dine kommentarer under de enkelte strategier, som du finder i højre side.

Forslagene til nye strategier bliver desuden også sendt i høring i alle lokale MED-udvalg samt i alle område-MED.

Den 15. juni træder HMU (Hoved MED-udvalget), som er det øverste samarbejdsorgan i Børn og Unge, sammen for at slå de sidste søm i den ramme, som de tre strategier kommer til at udgøre. Vi skal derfor have bidragene fra MED-udvalgene senest den 11. juni.

BUwiki’en er dog åben helt frem til den 15. juni.

 
 

Opdateret: 24.4.2012

Afdeling: Børn og Unge

Send kommentar: Kommunikation & Arbejdsmiljø

Telefon: 89402000

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden