I HR, Kommunikation og Trivsel har vi nu samlet de opgaver, der handler om udvikling, drift, Human Resources, kommunikation, ledelse og personale.
Vi fokuserer målrettet på trivsel og velvære for alle medarbejdere i Børn og Unge. Det skal være meningsfyldt at gå på arbejde, og alle skal vide, at de er med til at gøre en forskel for byens børn og unge.
Troværdighed, Respekt og Engagement
I Aarhus Kommune arbejder vi ud fra disse TRE nøgleord - Troværdighed, Respekt og Engagement. Det handler om hvordan vi møder hinanden som borgere. Men det handler også om hvordan vi arbejder sammen.
Når vi trives på vores arbejde, løser vi vores opgaver langt mere effektivt. Det er med til at løfte kvaliteten af de institutioner, der passer og underviser vores børn.
Vi støtter, udvikler og udfordrer
Vi støtter projekter og initiativer i hele Børn og Unge. Samtidig udvikler og opretholder vi strategiske tiltag til de mange arbejdspladser i Børn og Unge.
Endelig understøtter vi effektiv drift i hele organisationen og yder kvalificeret rådgivning på kommunikations-, personale- og arbejdsmiljøområdet.
I HR, Kommunikation og Trivsel er vi inddelt i to underafdelinger. Læs mere her:
Personale & Udvikling
Kommunikation & Arbejdsmiljø