Gå til sidens indhold

Aarhus Bugtens Skole Sejlads

Har du prøvet at styre en sejlbåd?
Lær at sejle - og tag på togt på Aarhus Bugt.

I sejlbådene bliver I udfordret, både individuelt og som klasse. Sammen skal I styre båden, I skal sætte sejl og I skal navigere på Aarhus Bugt. Der er masser af opgaver ombord på en sejlbåd så der er brug for at hele besætningen arbejder sammen. 

 

Udover at sejle båden, lærer I selvfølgelig en masse om de naturfænomener, der har betydning for at båden rent faktisk sejler derhen hvor I ønsker.

 

Det handler altså om samarbejde, innovation og problemløsning – og masser af bevægelse og læring!
Vejret er med til at sætte dagsorden for dagenes sejladsaktiviteter. Udover kølbådssejlads og sejlads i motorbåde er der f.eks. mulighed for jollesejlads og stand up padling.

 

Nu har alle skolebørn i Aarhus kommune mulighed for at lære dette og meget mere når UNO Friluftscenter og fire lokale sejlklubber, i samarbejde med Sailing Aarhus, Den Blå Rambla og Dansk Sejlunion tilbyder vand- og sejladsaktiviteter til skoleelever fra 4. – 10. klasse.

 

Sejlads i folkeskolen

Formålet med at etablere dette samarbejde er at give alle børn og unge i Aarhus færdigheder til at færdes sikkert på, ved og i vandet.

 

Igennem aktiviteter på og ved Aarhus Bugt får de deltagende børn og unge masser af ny viden og læring. Udover at lære en masse om naturen, lærer de en masse om dem selv, om deres kammerater og om det omkringliggende samfund.

Sejlads stiller derudover store krav til samarbejde, innovation og problemløsning, vedholdenhed og ikke mindst lysten til at ville udfordre sig selv.

 

Aktiviteterne tager udgangspunkt i disse fire lokale sejlklubber:

  • Kaløvig Bådelaug
  • Egå Sejlklub
  • Aarhus Sejlklub
  • Marselisborg Sejlklub

 

Alle aktiviteter afvikles af medarbejdere fra UNO Friluftscenter og instruktører fra sejlklubberne. 
 

Faktaboks

Pris

Vi tilbyder sejlads- og vandaktiviteter i år for mellemtrinnet og udskolingen.

 

En dag med aktiviteter koster 750. kr for en klasse, inklusiv alt nødvendigt materiale, instruktør mm.

 

Sikkerhed

Alle aktiviteter afvikles efter "Børn og Unges retningslinjer for svømmeundervisning, vandaktiviteter og sejlads" fra Aarhus Kommune.

 

Disse følger Søfartsstyrelsens regler og krav på området.

 
 

Opdateret: 29.8.2017

Afdeling: Børn og Unge

Send kommentar: Læring og Udvikling

Telefon: 89 40 48 71

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter