Siden 1990 har Natursamarbejdet dannet ramme om et unikt og anderledes miljø for leg og læring, hvor uderum med bondegårdsdyr og haver udgør væsentlige grundelementer for pædagogik og integration.
Der er året igennem en række tilbud til skoler og daginstitutioner, om at deltage i sæsonbetonede aktiviteter, som er tilknyttet dyrene i besøgslandbruget og haverne.
Kvalitetsløft Natursamarbejdet
I 2007 startede et ambitiøst pædagogisk udviklingsprojekt, "Kvalitetsløft Natursamarbejdet", som både indeholdt en pædagogisk udviklingsdel og forskningsdel samt et byggeprojekt. Projektet havde fokus på integration, sprog og naturfaglig formidling. Den praktiske del er nu afsluttet, men resultaterne lever videre.
Du kan læse mere om projektet via linket i bunden af siden.
Besøg natursamarbejdet
Et netværk af pt. 28 "andelsbrugere" bestående af skoler, dag- og fritidstilbud i Aarhus Kommune, bidrager økonomisk til driften af natursamarbejdet. Besøg på Natursamarbejdet er gratis for alle private, men får du løn imens du besøger os, skal du altså betale.
Læs mere om priser og andelsfordele via linket til højre på siden.