Her på siden har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest møder om sprogscreeninger og henvisninger. Klik på spørgsmålet og se svaret længere nede på siden.
1. Hvad siger Folkeskolelovens § 5 stk. 8?
2. Hvad betyder Folkeskolelovens § 5 stk. 8?
3. Hvorfor bruger Aarhus Kommune § 5 stk. 8?
4. Hvorfor sprogscreener man i Aarhus Kommune?
5. Hvornår begyndte man at sprogscreene?
6. Hvem skal sprogscreenes?
7. Hvem har dansk som andetsprog?
8. Hvem skal ikke sprogscreenes?
9. Hvor foregår sprogscreeningen?
10. Hvem foretager sprogscreeningen?
11. Hvordan foregår sprogscreeningen?
12. Hvad består sprogscreeningen af?
13. Hvor kan man se sprogscreeningsmaterialerne?
14. Hvordan får forældrene besked om resultatet af sprogscreeningen?
15. Hvad kan forældrene gøre, hvis de er utilfredse?
16. Hvad betyder det, at et barn bliver henvist?
17. Hvorfor kan alle børn ikke gå på deres distriktsskole?
18. Hvor bliver børnene henvist til?
19. Hvem transporteres til andre skoler?
20. Hvem betaler transporten?
21. Hvad er en heldagsskole?
22. Hvad er en modtagerskole?
23. Hvad gør man med forældresamarbejdet på modtagerskolerne?
24. Hvad ved personalet på modtagerskolerne om dansk som
andetsprog?
25. Hvor længe skal et barn være henvist til en modtagerskole?
26. Hvordan tager man hensyn til barnets tarv?
27. Hvad sker der, hvis et barn ikke trives på modtagerskolen?
”Undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 7, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov”.
Til toppen af siden
§ 5 stk. 8 (Lov 594) blev vedtaget af Folketinget og indført i Folkeskoleloven, for at give kommunerne bedre muligheder for at finde lokale løsninger til at sikre at børn med dansk som andetsprog får det maksimale ud af deres skolegang, både fagligt og socialt. Loven giver derfor kommunerne mulighed for at henvise elever med dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen, hvis eleven har et ”ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte”.
Til toppen af siden
Målet er at alle børn i Aarhus Kommune skal være i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det kræver bl.a. et velfungerende og veludviklet dansk sprog. Derfor har Aarhus Kommune valgt at bruge § 5 stk. 8 i Folkeskoleloven, for at børn med et særligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog, så de får bedst muligt udbytte af deres skolegang.
Til toppen af siden
Det kræver objektive kriterier at fratage forældre det frie skolevalg og at henvise børn, evt. til andre skoler end deres distriktsskole. Sprogscreeningerne er det redskab, Aarhus Kommune bruger til at lave en objektiv vurdering af hvilke børn, der har et særligt sprogstøttebehov, og som derfor kan henvises efter § 5 stk. 8.
Til toppen af siden
Byrådet vedtog i december 2005 at anvende § 5 stk. 8, og de første skolebegyndere med dansk som andetsprog blev sprogscreenet i januar 2006 til skolestart august 2006.
Til toppen af siden
Alle skolebegyndere, tilflyttere og skoleskiftere med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, uanset om deres modersmål er fx somali, islandsk, polsk eller tyrkisk.
Til toppen af siden
Om et barn har dansk som andetsprog kommer udelukkende an på hvilke(t) sprog forældrene har talt med barnet fra fødslen. Det er således sprog og ikke etnicitet der har betydning. Hvis der ikke er talt dansk på et niveau svarende til modersmål siden barnet blev født, og barnet derfor først har lært dansk senere, så har barnet dansk som andetsprog.
Til toppen af siden
Børn der har dansk som (et af) deres modersmål skal ikke sprogscreenes.
Til toppen af siden
Sprogscreeningen foregår på barnets distriktsskole. Ved sprogscreening af skolebegyndere i 2010 og 2011forsøger Aarhus Kommune som pilotprojekt at lade nogle af sprogscreeningerne foregå i barnets daginstitution.
Til toppen af siden
Sprogscreeningen foretages af talepædagoger, der har stor erfaring med sproglige vurderinger af børn.
Til toppen af siden
Sprogscreeningen og information af forældre tager i alt 45 min. Talepædagogen bruger tre materialer, der viser noget om forskellige dele af barnets sprog. Barnet skal både pege og fortælle. Forældrene er meget velkomne til at sidde med ved screeningen.
Til toppen af siden
Sprogscreeningen består af tre materialer. Materialerne har Aarhus Kommune i en årrække brugt til at vurdere børns danske sprog. De samme materialer og kriterier har været anvendt i alle fire år.
Til toppen af siden
Det er vigtigt at få så præcist et indtryk af børnenes danske sprog som muligt, for dermed at kunne hjælpe dem bedst muligt. Derfor er det nødvendigt at selve sprogscreeningsmaterialerne holdes fortrolige, så det fx ikke er muligt at øve på dem.
Til toppen af siden
Når alle sprogscreeningerne er foretaget og de nye 0. klasser er dannet, får forældrene i sidste halvdel af april måned besked per brev. I brevet står både resultat af sprogscreeningen og om barnet eventuelt skal henvises til en anden skole end distriktsskolen.
Til toppen af siden
Forældrene kan kontakte Pædagogik og Integration telefonisk eller per brev og få svar på spørgsmål om sprogscreeningsresultatet. Hvis forældrene skriftligt gør indsigelse, bliver de inviteret til en samtale inden der træffes en endelig beslutning. I tvivlstilfælde bliver der foretaget en krydsscreening.
Til toppen af siden
Når et barn har et særligt sprogstøttebehov bliver det henvist. Det betyder at familien ikke selv kan bestemme, hvor barnet skal gå i skole, så længe barnet har et særligt sprogstøttebehov.
Til toppen af siden
Målet er at sikre alle børn de bedste muligheder for en god dansksproglig udvikling. Byrådet har besluttet, at der højst må være 20 % elever med dansk som andetsprog med et særligt sprogstøttebehov på klassetrinnet. Hvis der er mere end det på en skole, bliver nogle af børnene henvist til modtagerskoler, hvor børnene bl.a. indgå i et overvejende dansksproget miljø.
Til toppen af siden
Nogle børn bliver henvist til deres distriktsskole, andre børn til modtagerskoler. Modtagerskolerne ligger fortrinsvis i det sydlige og nordlige Aarhus.
Til toppen af siden
Når Pædagogik og Integration afgør hvilke børn, der skal henvises til deres distriktsskole og hvilke, der skal henvises til en modtagerskole, tages der hensyn til barnets tarv (se nr. 26). Derudover tager Aarhus Kommune så vidt muligt hensyn til hvor eventuelle søskende går i skole og til afstanden mellem bopæl og skole.
Til toppen af siden
Aarhus Kommune betaler bustransporten til og fra modtagerskolen. Fra 0. til 4. klasse foregår transporten med skolebus. Fra 5. til 9. klasse får eleverne buskort til de offentlige busser. Hvis en elev får frit skolevalg og vælger at blive på modtagerskolen, bliver bustransporten til og fra skolen stadig betalt.
Til toppen af siden
En heldagsskole er en skole, hvor der er obligatorisk skoletilbud fra kl. 8 - 16. Heldagsskolerne optager alle børn i skoledistriktet uanset sprogstøttebehov. Børn med et særligt sprogstøttebehov, der ikke ønsker at gå på heldagsskole, bliver henvist til modtagerskoler.
Til toppen af siden
En modtagerskole er betegnelsen for de skoler, som børn med et særligt sprogstøttebehov kan blive henvist til. Det er almindelige folkeskoler, hvor børnene bl.a. indgår i et overvejende dansksproget miljø, og hvor der er lagt stor vægt på efteruddannelse i dansk som andetsprog.
Til toppen af siden
Et godt forældresamarbejde er noget af det vigtigste, for at et barn trives i skolen, både fagligt og socialt. Lærere fra modtagerskolerne deltager i kurser i dansk som andetsprog, herunder også i et modul om forældresamarbejde med forældre med dansk som andetsprog. Både lærere og ledelse på skolerne lægger stor vægt på at forældresamarbejdet bliver velfungerende.
Til toppen af siden
Aarhus Kommune har siden § 5 stk. 8 blev indført udbudt omfattende efteruddannelseskurser i dansk som andetsprog, som særligt er rettet mod lærere og pædagoger på modtagerskolerne.
Til toppen af siden
Alle skoler har pligt til at følge alle henviste elevers dansksproglige udvikling ved hjælp af observationsmaterialet Ki©k på Sproget. Når eleven har et ”uvæsentligt sprogstøttebehov” har eleven frit skolevalg. En elev, der går på en modtagerskole, kan vælge at blive på modtagerskolen og får så fortsat betalt sin transport til og fra skole. Eleven kan også skifte til distriktsskolen, hvor der er garanti for optagelse, eller til en anden skole, såfremt der er plads.
Til toppen af siden
Hvis Pædagogik og Integration modtager oplysninger fra PPR eller socialcentrene om at det, fx pga. familiemæssige forhold, ikke vil være til barnets tarv at blive henvist til en modtagerskole og dermed have transport til skolen, tages der naturligvis hensyn til det.
Til toppen af siden
Oplever en modtagerskole at et barn mistrives, henvender de sig til Pædagogik og Integration. Hvis mistrivslen skyldes forhold, i forbindelse med at barnet er henvist til modtagerskolen undersøges disse forhold. Hvis konklusionen er, at det ikke er til barnets tarv at barnet fortsætter på modtagerskolen findes en anden løsning.
Til toppen af siden