Gå til sidens indhold
Søvn viden undervisning sundhed trivsel aarhus kommune
Søvn viden

Generel viden om søvn

Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn.
Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store betydning for biologiske processer, livskvalitet og funktionsevne i de vågne timer, og der kommer løbende mere til. I det følgende opridses den væsentligste viden, der indtil videre anses for at være velunderbygget. 


Koncentration, hukommelse og indlæring

Søvn har stor indvirkning på koncentrationsevne og hukommelse og dermed på indlæring. Mangel på søvn nedsætter koncentration og reaktionsevne umiddelbart, mens mere vedvarende søvnunderskud blandt andet har betydning for lagring af informationer i langtidshukommelsen. Skolepræstationer hos børn eller unge, der sover for lidt, forringes. 


Mangel på søvn

Mangel på søvn kan adfærdsmæssigt give udslag i kropslig uro, hyperaktivitet, øget irritabilitet, aggressivitet og øget stressberedskab. På lang sigt kan kronisk søvnmangel øge risikoen for udviklingen af blandt andet angst, depression og selvmordstanker. 


Vækst

Søvn har en vækstfremmende og regenererende funktion i kroppen, blandt andet via en øget produktion af væksthormon. Stresshormoner nedsættes under søvn, stofskiftet ligeså. Denne påvirkning sker via adskillige hormoner, deriblandt kortisol, insulin, leptin og ghrelin. Forstyrrelse af disse processer kan medføre en mindsket højdevækst, dårligere opbygning og regeneration af væv.


Overvægt

Der ses en øget tendens til overvægt i forbindelse med længerevarende søvnmangel, blandt andet på grund af en uhensigtsmæssig ændring af appetitreguleringen, insulinfølsomheden og destabilisering af blodsukkeret.


Immunsystemet

Immunsystemet påvirkes også af søvn, blandt andet via stresshormonerne. Kronisk søvnmangel kan således svække immunforsvaret, så modstandskraften mod både infektioner og tidlige kræftstadier mindskes. 


Følgelig ses blandt mennesker, der sover for lidt, på lang sigt en øget risiko for indgribende sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme såvel som for forskellige kræftsygdomme. 


Lad børnene sove 

Søvn har betydning for hjernens opbygning og genopbygning og er livsnødvendig allerede fra fostertilværelsen. Babyer og småbørn kan ikke sove for meget. Hjernen har brug for hvile, og drømme er sundt, da drømme stimulerer hjernecellerne og holder dem i live. Fra 23. graviditetsuge drømmer barnet næsten i døgndrift. 


Drømmestimulation fortsætter efter fødslen, aftager langsomt, men spiller en afgørende rolle for hjernen og psyken hele livet. Små børn har godt af at sove alt det, de orker. Det helt lille barn får mange sanseindtryk og oplevelser fra de vågne timer om dagen, der skal ”lægges på plads på de rigtige hylder” i hjernen om natten. Derfor har barnet brug for ekstra meget søvn. 


Søvnfaser 

Når vi sover, kommer vi igennem fire søvnfaser. Særligt den dybe søvn er vigtig, for at kunne fungere godt næste dag. Den søvn har vi mest af tidligt på natten. Vi starter med en fase, hvor vi falder i søvn. Derefter kommer vi igennem fase 2, 3 og 4, som gentager sig i et mønster (en søvncyklus) gennem hele søvnperioden.


  1. Indsovning Vi døser i 5-15 min. Tankerne sløres, og der sker en genkaldelse af synsbilleder.
  2. Den lette søvn Her har vi ingen tanker, men vækkes let. Fasen varer ca. 30-40 min. 
  3. Dyb søvn Fasen hvor vi sover dybt og er svære at vække. Her udskiller vi væksthormon, og derfor har børn brug for flere perioder med dyb søvn, end voksne har. Fasen varer 30-40 min. 
  4. Drømmesøvn/REM-søvn Her ophører al muskelaktivitet, og kroppen bliver slap. Fasen hedder REM-søvn, som betyder ”rapid eye movement”, fordi man kan se øjnene bevæge sig hurtigt under øjenlågene. Det er også fasen, hvor vi drømmer. Denne fase fylder 20-30 pct. af søvnen og indtræder efter ca. 80 min. søvn.


Søvnproblemer

Meget kan påvirke søvnen både hos voksne og hos børn, og der kan være mange forskellige søvnproblemer. I nogle perioder sover vi godt og i andre knap så godt. Især hos børn går det op og ned i perioder ved fx tandfrembrud og sygdom.


Almindelige søvnproblemer, som for eksempel ikke at kunne falde i søvn om aftenen, kan skyldes for lidt søvn eller uhensigtsmæssige søvnvaner. Der er fundet en sammenhæng mellem forældres og børns søvnvaner, sådan at jo mere forældre sover, desto mere sover deres børn. Ligeledes kan forældres uhensigtsmæssige søvnvaner påvirke deres børn. Dermed kan forældre med fordel starte med at kigge på egne vaner, hvis børnenes vaner skal ændres.

Generel viden om søvn

Læs mere ...

Søvn

Bog om betydningen af en god nattesøvn og om søvnmekanismer, søvnproblemer og søvnbehandling. Af Gerlach, Psykiatrifondens Forlag, 2003

 

Søvn vasker op i hjernen

Radioprogram om søvns rensende effekt på hjernen. "Videnskabens Verden", DR P1 


Toddlers without a set bed time achieve lower scores in maths and reading tests by age seven

Artikel i Dailymail, 2013


Hvorfor vi sover

Artikel om søvns rensende effekt på hjernen. Weekendavisen, 18/10-'13 s. 7.

 
 

Opdateret: 13.1.2014

Afdeling: Børn og Unge

Send kommentar: Sundhed og Trivsel

Telefon: 23 37 91 49

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter