Gå til sidens indhold

Karriere og udvikling

I Borgmesterens Afdeling vil vi gerne rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere.

Som ny medarbejder kommer man igennem et introduktionsprogram, som både omfatter generel introduktion til Aarhus Kommunes opgaver, styreform, sagsgange og beslutningsprocesser, kommunens IT-systemer m.v., samt en introduktion til de faglige opgaver, man skal arbejde med.

 

Hvert år holdes medarbejderudviklingssamtaler, og alle medarbejdere får udarbejdet en handlingsplan med aftale om kurser, efteruddannelse, samt en karriereplan med ønsker til jobudvikling og evt. rokering til nye opgaver i Borgmesterens Afdeling.

 

Den fælles kompetenceudvikling i Borgmesterens Afdeling kan omfatte bl.a. Prince2-projektledercertificering, kurser i kommunikation, retorik og relationer, kurser i engelsk og it-kurser (Word, Excel mv.). Hertil kommer den individuelle kompetenceudvikling, lederafklarings- og førlederkurser mv.

 

Hvert halve år gennemføres en opfølgningssamtale på medarbejderudviklingssamtalen.

 

Som karrierevej i Borgmesterens Afdeling kan man enten vælge at blive generalist, specialist, projektleder eller afklare om man har lyst og evner til et lederjob. Uddannelsen af projektlederne sker ved et fælles udviklingsprogram, hvor man som projektleder bliver certificeret efter PRINCE 2-modellen.

 

Et job i Borgmesterens Afdeling kan også være et springbræt til en videre karriere, evt. en lederstilling, i andre afdelinger i kommunen, i andre kommuner, eller i private organisationer og virksomheder.

 

Læs mere om vores medarbejderudvikling 

Kontakt

Raadhuset

Borgmesterens Afdeling

Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Telefon: 8940 2000

E-mail: 

 
 

Opdateret: 30.1.2012

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden