Dokumentationen skal sikre, at barnet eller den unge modtager det bedst mulige tilbud til understøttelse af dets udvikling. Samtidig kan vi med resultatdokumentationen følge op på indsatsen og se, om effekten er som forventet.
Kommunen laver resultatdokumentation for både børn og unge med et handicap og for udsatte børn og unge, når de har en handleplan efter Servicelovens paragraf 140.
Erfaringer med resultatdokumentation
Inden for det sociale område er resultatdokumentation forholdsvist nyt – både nationalt og internationalt. I Aarhus Kommune har vi derfor udarbejdet et koncept, der i vid udstrækning bygger på erfaringer, som er gjort inden for resultatdokumentation på ungeområdet i samarbejde mellem Aarhus Kommune og det tidligere Aarhus Amt.
Der er fra flere sider fokus på effekten af de sociale tilbud, og netop fordi resultatdokumentation er et forholdsvist nyt værktøj, er der stor opmærksomhed på de erfaringer, vi i Aarhus får med systematisk dokumentation af indsatsen på vores tilbud.
Resultatdokumentation i Aarhus Kommune på familie-, børne- og ungeområdet
Hvordan laver vi resultatdokumentation?
I en resultatdokumentation samler vi information ved hjælp af et skema. Det består af nogle baggrundsoplysninger og vurderinger af en lang række forskellige faktorer. Det er familierådgiveren, der i samarbejde med medarbejderen udarbejder resultatdokumentation. Familierådgiveren og tilbuddet har et fælles ansvar for at inddrage forældrene i forhold til resultatdokumentation.
Hvad indeholder resultatdokumentation?
Når vi laver en resultatdokumentation, vurderer vi barnet eller den unge på samme forhold, som også indgår i handleplanen. Det er forhold som:
- udvikling og adfærd
- familieforhold
- dagtilbud (daginstitution, skole, beskæftigelse)
- sundhedsforhold
- fritidsforhold og venskaber.
Mens barnet eller den unge er i tilbuddet, foretager vi løbende statusvurderinger for at følge barnet eller den unges udvikling. Samtidig opstiller vi også mål for den videre udvikling for barnet eller den unge.
Vi laver den enkelte vurdering ud fra en skala i forhold til barnets problemer og graden af barnets støttebehov. Der foretages statusvurderinger og opstilles mål for barnet eller den unge ved indskrivning, afklaring efter tre måneder, opfølgning hver sjette måned og ved udskrivning.
Hvem har ansvaret for resultatdokumentation?
Det er medarbejdere på barnets tilbud, der sammen med barnets familierådgiver laver resultatdokumentationen. Familierådgiveren laver en vurdering, når barnet begynder på tilbuddet. Efter tre måneder laver tilbuddets medarbejdere en ny vurdering – og herefter en vurdering hver sjette måned, indtil barnet stopper i tilbuddet. Arbejdet med resultatdokumentation forudsætter under hele forløbet et tæt samarbejde mellem familierådgiveren og tilbuddet.
Hvordan anvender vi resultatdokumentation?
Den viden, som vi henter fra resultatdokumentationen, bruger vi blandt andet i opfølgningen på barnets handleplan og delhandleplanen på tilbuddet og i dialogen med forældrene. Resultaterne bruger vi også i arbejdet med at målrette kompetenceudviklingen på de enkelte tilbud. Resultatdokumentation er et dialogredskab, der kan styrke dialogen både i forhold til forældrene og barnet eller den unge. Samtidig giver resultatdokumentation viden om effekten af indsatsen på tilbuddene.
Vi orienterer altid barnets forældre, inden vi går i gang med resultatdokumentationen for det enkelte barn.