Gå til sidens indhold

Voksenhandicap Gentænkt

Vi har gennemtænkt hele voksenhandicapområdet. På baggrund af en dialogproces med borgere og pårørende og med blik på fremtidens økonomiske udfordringer på området, har vi udarbejdet forslaget ”Voksenhandicap Gentænkt – Borgercentre i lokalområderne”.

Forslaget bæres af visionen om borgerens mestring af eget liv, og vores faglige indsats tager udgangspunkt i borgerens mål, motivation, potentiale og livsperspektiv.

 

Thomas Medom sender forslaget i høring i perioden 7. december til 30. januar 2017. Den endelige beslutning om fremtidens organisering træffes, når høringssvarene har været behandlet i hovedmedarbejderudvalget i Sociale Forhold og Beskæftigelse.

 

Læs mere i pressemeddelelsen, som du finder her på siden. På siden kan du desuden finde al relevant materiale vedr. Voksenhandicap Gentænkt og hele processen. Materialer, der har været fremlagt for rådmanden flere gange er lagt ud i deres seneste version. Voksenhandicap forkortes til VH flere steder på siden.

 

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til vores postkasse.

 

Visionen bag Voksenhandicap Gentænkt

I Voksenhandicap møder vi mennesker med handicap først og fremmest som mennesker, der vil leve et godt liv på samme præmisser som alle andre. Vi opfatter borgeren som vores samarbejdspartner, der tager medansvar, ønsker indflydelse og er med til at skabe løsninger og indsatser. Vi ønsker en styrket og sammenhængende faglighed, en ændring af kulturen og kompetenceudvikling på alle niveauer. Vi ønsker en organisering, der kan rumme en større fleksibel hjælp og støtte til den enkelte borger, en stærkere opfølgning, øget brug af velfærdsteknologi og større sammenhæng mellem borgerens funktionsniveau, udviklingsmuligheder og vores indsats.

 

Vi vil også gerne udvikle og afprøve nye og utraditionelle tilgange og samarbejdsformer og sikre smidigere overgange mellem barn og voksenområdet og mellem voksen og ældreområdet. Det er tanken bag Voksenhandicap Gentænkt.

 

Det gentænkte Voksenhandicap

I det gentænkte Voksenhandicap kan voksne borgere med handicap få hjælp og støtte på fire, lokale borgercentre og et bydækkende rådgivnings- og visitationscenter. Borgercentrene dækker hhv. Aarhus Syd, Vest, Nord og Midt.

 

Formålet med centrene er at give borgere og pårørende en målrettet og fleksibel støtte og mulighed for indflydelse samt en fælles ramme, hvor borgere, pårørende, medarbejdere og frivillige kan have aktiviteter.

 

På centrene kan borgerne få rådgivning, bevillinger og daglig støtte. Centrene er åbne for alle, der bor i området og skal være en aktiv part i lokalsamfundet. I hvert borgercenter er der desuden et borgerråd, hvor borgerne og civilsamfundet kan få medindflydelse og komme i dialog med Voksenhandicap.

 

Den nye organisering af voksenhandicapområdet navigerer efter 4 pejlemærker:

  1. Styrket borgerperspektiv: Et nyt, fællesfagligt grundlag med øget fokus på livsmestring og øget brug af velfærdsteknologi, nye metoder og uddannelse til medarbejderne
  2. Udvikling af fagligheden: Et stærkt fokus på faglig specialisering og kompetenceudvikling
  3. Mere samarbejde med civilsamfundet: En større rammestyring, der giver borgercentrene mulighed for at disponere over ressourcerne og tilbyde fleksible og helhedsorienterede løsninger til borgerne
  4. Organisatoriske ændringer: En slankere ledelse, idet antallet af centerchefstillinger reduceres fra syv til fem. Det skal skærpe det ledelsesmæssige fokus på den strategiske retning, fælles mål og værdier.

Den ændrede organisering berører ikke de eksisterende botilbud, aktivitetstilbud og beskæftigelsestilbud. Ændringerne sker udelukkende på centerniveau, hvor vi går fra 6 centre til 4 kraftfulde, fleksible centre. Hertil kommer det bydækkende rådgivnings- og visitationscenter.

 

Gentænk-processen

Socialforvaltningen gennemførte i foråret 2016 en dialogproces, hvor mange borgere, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere deltog i en række dialogmøder om en gentænkning af hele voksenhandicapområdet i Aarhus Kommune.

 

Der kom mange gode konkrete og mere generelle input ud af dialogprocessen. Drøftelserne fra dialogmøderne og temagrupperne er samlet her på siden.

 

I Socialforvaltningen har vi lyttet til og arbejdet med de mange forslag, og sammen med håndteringen af de fremtidige økonomiske udfordringer på området, har det ført frem til forslaget ”Voksenhandicap Gentænkt – Borgercentre i lokalområderne”. Du kan læse den her på siden.

 

De øvrige forslag ligger som idéer, vi kan arbejde videre med senere. Borgere, pårørende, organisationer og medarbejdere bliver, i forskelligt omfang, inddraget i den fortsatte dialog og udvikling.

 

Kontakt

Viggo Munk

Konsulent, Voksenhandicap

Socialforvaltningen

Værkmestergade 15 B

8000 Aarhus C

Telefon: 51 57 59 77

E-mail: 

 

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Så skriv til voksenhandicap@aarhus.dk Skriv "Voksenhandicap Gentænkt" i emnefeltet. Kommentarer, spørgsmål og svar offentliggøres på siden.

 
 

Opdateret: 24.5.2017

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter