Personaleredegørelse
Der udarbejdes hvert år en personaleredegørelse i Aarhus Kommune
Personaleredegørelsen giver et samlet overblik over personaleområdet i Aarhus Kommune.
Aarhus Kommune har en fælles personalepolitik og et ledelsesgrundlag, som sætter retningen for arbejdet med at sikre, at Aarhus Kommune er en attraktiv og effektiv arbejdsplads. Personaleredegørelsen danner rammen om opfølgning og afrapportering på det personalepolitiske arbejde i kommunen og giver pejlinger på udviklingen og prioriteringerne på området.
Personaleredegørelsen belyser således en lang række personalemæssige forhold ved hjælp af statistikker, beskrivende tekster og afrapporteringer fra magistratsafdelingerne. Redegørelsen er disponeret i kapitler med fokus på personalemæssige emner som:
- Personalet i Aarhus Kommune
- Lønudvikling
- Personalepolitik
- Arbejdsmiljø
- Fravær
- Ligestilling og mangfoldighed