Gå til sidens indhold

Sag 11: Forslag fra EL om afinvestering i sort energi

Referat fra møde i Aarhus Byråd, onsdag 18. november 2015

Beslutningsforslag om afinvestering i sort energi  

Det foreslås,

- at Aarhus Byråd træffer principbeslutning om at Aarhus Kommune ikke investerer i de 200 virksomheder på ”Carbon Underground 200” listen. - At Aarhus Kommunes investeringspolitik tilføjes en grøn klima-dimension, der som minimum indbefatter at Aarhus Kommune ikke investerer i de 200 virksomheder på ”Carbon Underground 200” listen.  

Motivering:

Aarhus har en målsætning om at blive CO2-neutral i 2030. Det er selvsagt ikke logisk på den ene side at gøre en indsats for klimaet i Aarhus og på den anden side gennem investeringer handle til skade for klimaet og den grønne omstilling. Et eksempel på klimaskadelig ageren er Exxon Mobil, som netop nu er under massiv anklage for i årevis bevidst at have løjet overfor såvel investorer og befolkning om konsekvenserne ved global opvarmning, og om hvordan afbrændingen af fossile brændsler bidrager til accelererende klimaforandringer. Med dette forslag lægges der op til, at Aarhus også på investeringspolitikken fører en progressiv klimapolitik og dermed lever op til de idealer vi sætter for udviklingen i Aarhus.  


Derudover er investeringer i sort energi også risikofyldte investeringer. Dels fordi at FN har besluttet, at jordens temperatur kun må stige 2 grader. Hvis denne målsætning skal efterleves, så betyder, det at vi må stoppe afbrændingen af fossile brændstoffer, hvilket vil få værdien af de sorte energiselskaber til at falde. Og dels fordi det bliver dyrere og dyrere at udvinde de fossile brændstoffer, alt imens at vedvarende energiformer bliver billigere. Over tid vil den sorte energisektor altså miste markedsandele til den grønne. Også af denne grund synes vi det er fornuftigt at undgå investeringer i sort energi.  


Forslaget tager udgangspunkt i Carbon Underground 200 listen (CU200), der rangerer de 200 største firmaer indenfor olie, gas og kul, baseret på deres kendte reserver. På verdensplan har mere end 50 kommuner frasolgt investeringer i fossil energi, herunder eksempelvis Oslo (Norge), Örebro (Sverige), Boxtel (Holland), Oxford, Bristol (England), Portland, Seattle, San Francisco (USA), Victoria (Canada), Canberra, Melbourne (Australien) og Christchurch (New Zealand). Byrådet i Roskilde vedtog i september at blive den første kommune i Danmark, der vil boykotte fossile investeringer. Og Oslo fulgte efter i oktober og blev verdens første hovedstad, der gjorde det samme. Vi foreslår at Aarhus følger eksemplet fra ovenstående byer og vedtager en progressiv klimapolitik også når det gælder kommunens investeringer.  


Stillet på vegne af Enhedslistens Byrådsgruppe af

Peter Hegner Bonfils

Sagsfremstilling og bilag

Forslag fra EL

Sagsforløb

18.11.2015 - Aarhus Byråds beslutning
Fremsendes til Borgmesterens Afdeling til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 18. november 2015 om magistratsbehandling af forslaget.

Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.

 
 

Opdateret: 19.11.2015

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Byrådssekretariatet

Telefon: 89 40 22 50

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter