Efter valget
Når stemmerne fra kommunalvalget er talt op, vil der blive sat navne på de 31 medlemmer, der skal sidde i det nye byråd.
Det nye byråd tiltræder 1. januar efter det afholdte valg, men inden da vil der blive afholdt et konstituerende byrådsmøde. Ved mødet udpeger byrådet borgmesteren, to viceborgmestre og de fem rådmænd.
Efterfølgende udpeges medlemmerne af de syv faste udvalg, og formandsposterne besættes. Når det nye byråd tiltræder, er alle poster således besat, og byrådet kan starte sit arbejde.