Det Grønne Råd
Det Grønne Råd er med til at fremme dialogen og samarbejdet på naturområdet mellem Aarhus Kommune og de organisationer og foreninger, som har specielt interesse i beskyttelse, benyttelse og udvikling af naturen og det grønne i Aarhus Kommune.
Oprettelse af Det Grønne Råd for Aarhus Kommune er vedtaget af Aarhus Byråd den 21. februar 2007 og revurderet til fortsættelse den 14. april 2010.
Det Grønne Råd er rådgivende for Aarhus Kommune, og er med til at sikre en bred og kvalificeret dialog i forbindelse med emner i tilknytning til kommunens arbejde indenfor naturbeskyttelse og naturforvaltning.
Det Grønne Råd behandler ikke konkrete enkeltsager, men disse kan medtages til belysning af generelle og principielle spørgsmål. Mange af de organisationer og foreninger, der er repræsenteret i rådet, er i forvejen klageberettigede i forbindelse med myndighedsafgørelser.
Der holdes 3 møder per år. Se referatet fra møderne i undermenuen.
Sammensætning af og forretningsorden for Det Grønne Råd kan læses her.