Arbejdsgruppen for fællesrådene
Den aktuelle arbejdsgruppe er valgt på fællesrådsseminar den 5. marts 2012.
Arbejdsgruppen består af:
- Jørgen Bak (Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd)
- Jens Forchhammer (Åbyhøj Fællesråd)
- Jes Retbøll (Skødstrup Fællesråd)
- Johannes Raben-Beck (Vejlby-Risskov Fællesråd)
- Klaus Bendixen (Hasle Fællesråd) (suppleant)
Der er nedsat en arbejdsgruppe for fællesrådene i Aarhus, som skal medvirke til samarbejdet mellem fællesrådene og Aarhus Kommune.
På fællesrådsseminaret 17. september 2001 blev det besluttet, at dagsorden og referater fra møder i arbejdsgruppen skulle være offentlige.
Det er arbejdsgruppens opgave:
- at formidle samarbejdet mellem fællesrådene i Aarhus Kommune på områder, hvor det ønskes af fællesrådene
- at medvirke til samarbejdet mellem et enkelt fællesråd/fællesrådene og Aarhus Kommune i samarbejde med Teknik og Miljø at tilrettelægge seminarer og konferencer for fællesrådene
- at drøfte og forhandle forhold, som det pålægges arbejdsgruppen på et seminar for fællesrådene
Arbejdsgruppen består af 4 personer valgt blandt repræsentanterne for fællesrådene i forbindelse med det årlige seminar for fællesrådene. Der må kun vælges ét medlem fra et fællesråd. Hvert medlem vælges for en periode af 2 år, sådan at 2 medlemmer vælges på lige årstal og 2 vælges på ulige årstal. Ved forfald i utide, eller hvis nærværende regel er vanskelig at efterleve, afgøres eventuel forsættelse i udvalget ved forhandling i arbejdsgruppen eller ved lodtrækning. Der vælges 1 suppleant for 1 år ad gangen. Suppleanten inddrages i arbejdet og må ikke vælges fra et fællesråd, som allerede er repræsenteret ved et ordinært medlem.
Læs mere om arbejdsgruppen her