Gå til hovedindhold

Oplysning om behandling af persondata i Byggeri

I forbindelse med vores behandling af sagen skal vi ifølge databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores behandling af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.

  • Læs op

Indhold

    Hvilke oplysninger behandles og hvorfor?

    Vi skal bruge personoplysninger om dig, for at vi som myndighed kan behandle sagen efter reglerne i byggelovgivningen, planloven, adresseloven og lov om bygnings- og boligregistrering. Ud over de oplysninger du sender os, behandler vi personoplysninger om dig i form af:

    • Navn, adresse, matrikelnummer, e-mail, ejerforhold og tlf.nr.

    Oplysningerne indsamler vi primært hos dig og offentligt tilgængelige kilder, men det kan også i forbindelse med vores oplysning af sagen være nødvendigt for os at indsamle oplysninger hos andre fx sagens parter og folkeregistret.

    Vi videregiver dine personoplysninger til andre, når vi er berettigede eller forpligtede til det fx til sagens parter og BBR-registreret. Oplysninger vil blive videregivet i det omfang videregivelsen er nødvendig for vores behandling af sagen fx i forbindelse med partshøring af naboer, videregivelse til klageinstans eller når det er påkrævet som led i en afgørelse, vi skal træffe, fx afgørelse om aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven. Vi overlader desuden personoplysningerne til vores leverandører (databehandlere), der opbevarer oplysningerne sikkert i elektronisk form.

    Vores behandling af personoplysninger er således lovhjemlet  i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c) om behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige og artikel 6, stk. 1, litra e) om behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.

    Hvad er dine rettigheder?

    Du har ret til at anmode om indsigt i personoplysningerne, vi behandler vedrørende dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne.

    Du skal dog være opmærksom på, at vi kun sjældent vil kunne imødekomme en anmodning om sletning. For det første kan sletning kun finde sted i det omfang, det ikke er i strid med arkivloven med dertil hørende bekendtgørelser, og for det andet er vi forpligtet til at gemme de oplysninger, vi behandler om dig, indtil de ikke længere har administrativ eller retlig betydning og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Det er derfor ikke muligt for os på nuværende tidspunkt at sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger.

    Hvem er ansvarlig for behandlingen?

    Den dataansvarlige er:

    Aarhus Kommune
    Teknik og Miljø

    Byggeri
    Karen Blixens Boulevard 7
    8220 Brabrand

    Telefon: 89 40 22 13
    E-mail: byggesag@mtm.aarhus.dk

    Har du spørgsmål i forbindelse vores behandlinger af dine oplysninger, kan du kontakte os.  Hvis du har mere generelle spørgsmål til vores behandling af sine personoplysninger, kan du også kontakte Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver på e-mail: databeskyttelsesraadgiver@aarhus.dk.

    Du skal slutteligt vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.

    Sidst opdateret: 9. oktober 2023