På et par uger har fire brande ramt Gellerup. Det skønnes, at tre var påsatte, mens den fjerde begyndte, da nogle 12-14-årige rødder satte ild til et videokamera for at tilintetgøre optagelser af deres graffitihærværk.

Integrationskonsulent Mehmet Yüksekkaya tager brandene som udtryk for, at noget er gået helt galt i den århusianske bydel.

»Når man først begynder at sætte ild til sin brors børnehave eller sin søsters vuggestue, er man virkelig langt ude.«

Yüksekkaya var tidligere på regeringens udrykningshold, der rådgav bl.a. kommuner om utilpassede unge - for det meste indvandrere. Han har besøgt langt de fleste ghetto-områder i Danmark, herunder Gellerup.

Svage forældre
Årsagen til brandstiftelserne er dårlig opdragelse som følge af svage forældre.

»Der er tit tale om mødre og fædre, der ikke kan tale dansk, og som har en meget begrænset arbejdsmarkedserfaring. Børn har ikke respekt for forældrene, når forældrene ikke kan følge med i børnenes undervisning og ikke på nogen måde har været i stand til f.eks. at hjælpe dem med lektierne,« siger Mehmet Yüksekkaya, der om de svage forældre tilføjer.

»Der er også noget kultur-relateret ved det, som er lidt uhyggeligt. Mange af forældrene ser med lethed på, hvis drenge gør den slags. Ikke hvis piger gør det. Man siger. ”Han er en dreng, han skal nok klare den”. Drenge har forrang, og der er en forestilling om, at de nok skal vokse fra lovovertrædelserne.«

Forældrene forstår ikke, at det er til børnenes bedste, at de sætter grænser, mener Yükseskkaya.

»Hvis det ender med, at deres sønner får en uren straffeattest, tænker forældrene. ”herregud”. Det er ikke forældre, der har ambitioner på deres børns vegne. Der er generelt tale om forældre, der har en mislykket integrationshistorie bag sig.«

Ser op til bøllerne
Det verserende, væbnede opgør mellem rockere og indvandrere har inspireret til brandene, vurderer han.

»De små vil også markere sig. De kan ikke finde en fjende at slås med, så i stedet sætter de ild til ting,« siger integrationskonsulenten.

»De ser op til bøllerne, der for tiden er involverede i skyderierne mellem rockere og indvandrere. Nogle af børnene risikerer at blive første led i fødekæden. De er ikke biologiske lillebrødre, men de signalerer: Jeg er parat til at gå den vej.«

Ildspåsættelser har flere gange været brugt i Gellerup og andre indvandrer-kvarterer i Europa, eksempelvis i februar i år.

»Det er en kedelig udvikling. Det er blevet moderne for de unge, der f.eks. er vrede eller keder sig, at sætte ild til ting,« siger han.

»De gør det for at få et kick, et adrenalinkick. De keder sig, og de har opdaget, hvor meget tumult og medieopmærksomhed de kan skabe ved at sætte ild til en container. Der er ikke noget budskab bag, det er bare en dum handling,« forklarer Yükseskkaya.

Der er rent praktiske årsager til, at ildspåsættelserne fandt sted i de unges eget kvarter.

»Det er let at gennemføre et angreb i lokalområdet. For et barn på 12-13 år er det for besværligt at tage måske fem km væk fra sit hjem for at sætte ild til noget og så løbe tilbage. Der er også større risiko for at blive taget. Hvis de tænder ild tæt på dem selv, så kan de skjule sig, før politiet kommer.«

Selvom det var ønskværdigt, lader det sig ikke gøre at opløse en ghetto som Gellerup, mener Mehmet Yükseskkaya.

»Vi har skabt os ghettoer i dette land, men jeg tror ikke længere, at vi kan afskaffe ghettoerne, altså sprede beboerne. Vi har gang på gang konstateret, at der er nogle udfordringer i de områder, der har stor koncentration af indvandrere. Men selvom vi konstaterer problemerne og siger, at de skal løses, så sker der reelt ikke noget.«

Indtil videre har intet rigtigt hjulpet, mener han.

Skrivebordsløsninger
»Det, der virkelig har slået fejl, er, at vi ikke har taget indvandrerne med på råd, men i stedet brugt skrivebordsløsninger. Det er i øvrigt også de færreste frontmedarbejdere, der selv er indvandrere.«

Han opfordrer til, at man nu samler kræfterne om at skabe det bedst mulige boligområde i ghettoen Gellerup. I den forbindelse er borgerinddragelse essentielt.

»Der kommer ikke en løsning, hvis ikke vi inddrager indvandrerne. De er en del af problemet, men de er også en del af løsningen.«

Der har været talt om, at der skal laves flere fodboldbaner og klubber i Gellerup for at undgå problemer. Hvad er din holdning til sådan en indsats?

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så mener jeg ikke, at flere fodboldbaner er løsningen. Hvis man ikke har en fodboldbane, så kan man gå ud i parken, finde et grønt areal og så spille fodbold der,« siger han.

»Der bliver snakket meget om klubtilbud til de børn, men problemet er, hvis det er gået helt galt med deres opdragelse, så er klubaktiviteter ikke svaret. Det vil selvfølgelig aldrig skade, at der er tilbud til børn, men det er typisk de velfungerende børn, der vil benytte sig af det. For det kræver vilje til selv at gøre en indsats, og det finder man typisk hos de velfungerende børn.«

Faktisk kan der opstå problemer, hvis en masse ballademagere pludselig hives ind i ungdomsklubberne.

»De mangler opdragelse og håndfasthed fra det omgivende samfund. Man kan ikke integrere dem, og hvis de går ind i klubaktiviteter, så vil de forstyrre de andre børn.«

Godt med korps på gaderne
I Gellerup har en række foreningsaktive, boligforeningsfolk m.v. dannet et korps, der går rundt på gaderne i weekenderne. Umiddelbart en god idé, der skal udbygges, mener Mehmet Yükseskkaya.

»Frivillige beboerinitiativer er godt, men det skal ikke kun være i weekenden, de skal gå rundt hver aften,« sige han og tilføjer.

»Det er en her og nu-løsning, det er ikke holdbart i længden.«

Han ville også ønske, at initiativet kom fra indvandrere og ikke en dansker i en afdelingsbestyrelse.

»Undskyld mig, men et medlem af afdelingsbestyrelsen har ikke den store gennemslagskraft. Hvis det bliver et dansk foretagende, så tror jeg ikke på det. Men hvis de unge derimod ser deres onkler og fætre gå rundt og dermed signalere, at de tager afstand, vil de unge nok tænke sig om en ekstra gang, før de laver ballade.«

Integrationskonsulent Mehmet Yüksekkaya tager brandene som udtryk for, at noget er gået helt galt i den århusianske bydel.

Årsagen til brandstiftelserne er dårlig opdragelse som følge af svage forældre, mener han.