Aftale om udsatte boligområder

Bredt flertal i Aarhus Byråd enige om at udvikle udsatte boligområder

28 ud af 31 medlemmer i Aarhus Byråd står bag aftalen, som især har fokus på udvikling af Herredsvang, nye ejerboliger i Vestbyen, den kommende skole i Gellerup og bedre sundhedstilbud. Med aftalen fortsætter Aarhus Kommune landets største transformation fra udsatte boligområder til attraktive bydele.

Med en ny politisk aftale vil forligspartierne tage de næste afgørende skridt, der skal bringe udsatte boligområder og resten af Aarhus tættere sammen og styrke de demokratiske værdier i områderne. Aftalen retter sig primært mod områderne: Gellerup-Toveshøj, Haslehøj/Bispehaven, Skovgårdsparken, Herredsvang, Viby Syd, Viby C, Vejlby Vest og Tilst/Langkærparken.

Aftalen er indgået af følgende partier i Aarhus Byråd: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne.

Aftalen står på skuldrene af en række politiske aftaler i det seneste årti som f.eks. de udviklingsplaner, der har skabt markante ændringer i Gellerup-Toveshøj, Bispehaven og Viby Syd.

Et særligt blik på børnene

Aftalen har et særligt blik på børnene og de unge, som vokser op i et udsat boligområde, og som er en vigtig del af fremtidens Aarhus. Målet er, at alle børn og unge vokser op med lige muligheder for at klare sig godt og blive aktive medborgere. 

I den sammenhæng fremhæver partierne, at attraktive skoler er skoler med en balanceret elevsammensætning.  Derfor indeholder aftalen beslutninger om greb, der både på den korte og den lange bane skal være med til at skabe en mere blandet og bæredygtig elevsammensætning på skolerne på tværs af byen.

Partierne har også besluttet, at alle medarbejdere i skoler og institutioner skal have gode dansksproglige kompetencer og være bevidste om deres position som sproglige rollemodeller for børnene. Ved nyansættelse af pædagogisk personale i dagtilbud, skole, SFO og Ung i Aarhus stilles der derfor krav om sproglige kompetencer svarende til bestået mundtlig dansk ved folkeskolens afgangseksamen.

Tryghed og opgør med negativ social kontrol

Udgangspunktet for aftalen er, at udviklingen i boligområderne er positiv, men også udfordret: flere har fået job, og flere unge er i arbejde eller uddannelse i de udsatte boligområder i Aarhus. Dog oplever beboerne kriminalitet, utryghed og negativ social kontrol, og samtidig er borgernes sundhed og børns trivsel under pres. Med den nye aftale er Aarhus Kommune nu klar til at tage det næste skridt.

Centralt i aftalen er:

•    Strategisk udviklingsplan for Herredsvang, som skal binde området tættere sammen med resten af byen
•    Nye ejerboliger til børnefamilier i Vestbyen 
•    Stærkt fundament for den nye skole i Gellerup
•    Sundhedstilbud tæt på borgerne 
•    Styrket tryghed

Flere private ejerboliger skaber bedre bydele

Blandende ejerformer spiller en central rolle i den nye aftale, hvor der afsættes 80 mio. kroner til en kommunal grundkøbspulje, som skal styrke kommunens rolle i byudviklingen i Vestbyen, sikre høj kvalitet og understøtte en variation af nye boligtyper og ejerboliger, som kan tiltrække en blandet beboersammensætning. Det skal være muligt at købe og eje sin egen bolig i det, vi i dag kender som udsatte boligområder. Det vil gøre det attraktivt for nye målgrupper, særligt nye børnefamilier, at bosætte sig indenfor de udsatte boligområder og styrke ejerskabet og engagementet til lokalområde, den lokale skole, dagtilbud og til fritidslivet.

Indsats i Tilst og Herredsvang

Forebyggelse er afgørende for at lykkes med den blandede by. Derfor beskriver aftalen, hvordan der skal sættes ind i Tilst og Herredsvang. Herredsvang skal have en strategisk udviklingsplan, som skal give bydelen blandede ejerformer, mere tryghed og en ny infrastruktur, der skal binde området tættere sammen med resten af byen.

Se forligstekst og bilag:

Kommentar fra borgmester Jacob Bundsgaard efter at et bredt flertal i Aarhus Byråd i aften har indgået aftale om udvikling af udsatte boligområder:

”Vi tager næste skridt imod en by, som hænger bedre sammen end i dag.

Det er afgørende for mig, at vi i Aarhus har udgangspunkt i demokratiske værdier som ligeværd, tolerance og ligestilling - og at det er de værdier, der bliver givet videre til vores børn.

Vi ønsker at skabe bydele med en blandet beboersammensætning. Bydele, hvor folk bor i ejer- og lejeboliger og bakker op om velfungerende skoler og institutioner, hvor man lærer danske værdier, og som er det naturlige valg for børn i hele distriktet.

Vi har som by brug for, at aarhusianerne mødes på tværs, og at alle har mulighed for at lære, bidrage og skabe sig et godt liv. Det vil den nye aftale give mulighed for.”

Pressemeddelelse fra Sundhed og Omsorg: Sundheden bliver styrket i udsatte boligområder
  
Ny aftale tager næste skridt i kampen mod den sociale ulighed i sundhed.    
 
Aarhus Kommune tager et stort skridt mod at skabe mere lighed i sundhed i den netop indgåede aftale for udsatte boligområder i Aarhus. Rådmand for Sundhed og Omsorg Christian Budde er glad for, at forligspartierne er blevet enige om at tilgodese borgernes sundhed. Aftalen rummer midler til en ny generation af sundhedshuse med 7 mio. kr. til ombygning af Kulturhus Herredsvang samt 1,2 mio. kr. årligt til driften af de kommende Sundhedshuse i Herredsvang og Viby Syd. 
 
”Der er tale om sundhedshuse forankret i lokalområdet, hvor borgeren let kan svinge ind forbi kommunale sundhedsforløb og fx få hjælp til at leve et godt liv med diabetes, få et rygestoptilbud eller blive mere aktiv fysisk sammen med andre borgere. Vi ved af erfaring, at nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgerne er afgørende, hvis vi skal ændre på sundhedstilstanden, som er udfordret i dele af byens udsatte boligområder,” lyder der fra Christian Budde.  
 
Sundheden i Aarhus er skævt fordelt, og borgere i de udsatte boligområder ligger gennemsnitligt 11 procentpoint højere i forhold dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med resten af Aarhus Kommune. Derfor er der et stort potentiale i lokale sundheds- og velfærdstilbud under samme tag, fx kommunale sundhedsforløb, lægepraksis, hospitalsfunktioner, jordemoder, daginstitutioner og idrætsfaciliteter. Et stærkt fokus på sundhed vil med tiden også afhjælpe udfordringer med lav beskæftigelse og dårlig trivsel.  
 
”Borgere med svære sundhedsudfordringer og dårlig trivsel har svært ved at fastholde et arbejde. Derfor skal vi fortsætte med at arbejde sammen på tværs af de kommunale forvaltninger og ikke mindst sammen med civilsamfundet og borgerne i områderne. Det kan være med til at bl.a. ledige forældre får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, flere unge kommer i uddannelse og familiernes generelle trivsel, sundhed og fremtidige livsmuligheder forbedres, siger Christian Budde.  
 
Fakta 

•  Partierne bag for forliget består af Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, SF, Venstre, Det Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne  
• Forligspartierne vil i fællesskab fremsende aftalen som budgetforslag til efterårets budgetforhandlinger  

Kommentarer fra rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom:

 
”Jeg er glad for, at vi med aftalen får bekræftet det fælles sigte og et mere forpligtende og ambitiøst samarbejde om at skabe en mere socialt balanceret og mangfoldig elevsammensætning på alle byens skoler. På den korte bane skal vi se på konkrete greb, som kan skubbe udviklingen og en bæredygtig elevsammensætning i den rigtige retning. Det gælder for eksempel ved at give fortrinsret til børn med dansk som andetsprog til ledige pladser på skoler. Foran os ligger også et fælles arbejde i være tydelige i vores interessetilkendegivelse, når forhandlinger om folkeskoleudspillet går i gang på Christiansborg, så vi i videst muligt omfang får nye redskaber og greb, der kan hjælpe udviklingen yderligere på vej - og på sigt afskaffe skolehenvisningspolitikken

”Samtidig glæder jeg mig over, at partierne vil hjælpe skoler, der løfter en stor integrationsopgave med 18 mio. kr. Det skal være med til at styrke skolernes arbejde med at fastholde og tiltrække elever fra eget skoledistrikt. Sprog er forudsætning for venskaber og fællesskaber, og derfor er det også stærkt at partierne sammen med frivillige organisationer vil løfte sprogindsatsen med 4 mio. kr., så flere børn opnår frit skolevalg ved skolestart.”

Kommentar fra rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse, Anders Winnerskjold til aftalen om udsatte boligområder

Parallelsamfund i fokus: Rygstød til medarbejderne 

Budgetpartierne i Aarhus Kommune har indgået en ny politisk aftale om udsatte boligområder. Aftalen rummer en række initiativer inden for blandt andet bolig, uddannelse, beskæftigelse og kriminalitetsforebyggelse, der alle flugter fint med den nylige gentænkning af de kommunale indsatser på kriminalitetsområdet. Social- og beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold fremhæver i særlig grad, at aftalen har til hensigt at styrke det ledelses- og værdimæssige rygstød til de medarbejdere, der dagligt arbejder med borgerne i de udsatte boligområder.
 
”Meget går i den rigtige retning i de udsatte bydele. Det skal vi anerkende og huske at glæde os over. Men vi må samtidig smerteligt erkende, at vi stadig har et parallelsamfund, hvor konflikter løses i det skjulte. Hvor unge piger ikke kan leve et frit liv. Hvor vidner købes eller trues til tavshed. Det er uacceptabelt. Som medarbejder må det være vanskeligt og ubehageligt at stå i, når man bliver konfronteret med de situationer. Derfor har det været vigtigt for mig, at aftalen adresserer vilkårene for vores medarbejdere i marken. Jeg tror, vi politisk og ledelsesmæssigt kan gøre mere for at styrke et fælles fodfæste, når vi bliver udfordret på vores demokratiske værdier, ligestilling og frihedsrettigheder,” siger Anders Winnerskjold. 

Udtalelse fra Enhedslisten De Rød-Grønne: En sociologisk fantasiløs aftale

Det overordnede billede af aftalen, er en reklame for borgmesterens og forligspartiernes vilje til at være barsk over for mennesker, der begår kriminalitet, er fattige, bor alment og som er af anden etnisk oprindelse end dansk. Den opfattelse bliver kun forstærket af at man, trods aftalens titel, i særdeleshed fremhæver tiltag mod beboere og boliger i Herredsvang: Et stort alment boligområde hvor mange borgere er registreret som værende med “ikke-vestlig” baggrund.  

Boligområdet er ikke på regeringens liste over “udsatte boligområder” eller på andre statslige lister, så hvorfor ellers vælge dette område til særligt at slå med jernnæven? 

Aftalen har en bekendelse til demokratiske værdier, men er indgået hen over hovedet på beboerne i de ”udsatte boligområder”. Hverken borgmesteren eller forligspartierne har inddraget afdelingsbestyrelserne i de berørte boligforeninger, som man laver aftale om. Den manglende inddragelse viser en mangel på menneskelig respekt, en foragt for de almene beboeres opbyggede demokratistrukturer og for det bæredygtige, mangfoldige lokalsamfund skabt og praktiseret af beboerne i de almene boligområder. 

Aftalen handler ikke om at mindske fattigdom eller kriminalitet. Kun at fordømme, piske og fordrive menneskene, der bærer på fattigdommen og udøver kriminelle handlinger.  Aftalen er sociologisk fantasiløs – den ser bort fra, at de såkaldt kriminelle dynastier faktisk har købekraft. Teksten viser ikke vej til en anderledes og lige så velstående livsform. Den satser blot på, at kriminaliteten forsvinder, hvis man slår hårdt nok ned på den og smider tilfældige beboere ud af deres hjem til fordel for mere velstående borgere. 
Men pisk virker ikke uden gulerod. 

En af de få gulerødder i aftalen, er et “styrket fokus på kultur og idræt i udsatte boligområder”. Man kan dog undre sig over hvordan denne vision stemmer overens med forrige års forsøg på at tvangslukke Hasle Bibliotek, som jo er beliggende i Herredsvang og fungerer som et socialt samlepunkt og arnested for demokrati, kultur og social mobilitet. Vil forligspartierne have mere eller vil de have mindre eller vil de en anden kultur og et andet demokrati?

Ligeledes går aftalen stik imod Socialdemokratiets valgløfte om flere billige boliger. Valgløftet indfries ikke ved systematisk at fjerne almene boliger til fordel for ejerboliger. Man fortæller et til vælgerne, men når det kommer til handling, gør man det stik modsatte.

Aftalen er også økonomisk uansvarlig. Flere dele af de få sociale tiltag er ufinansieret. Tiltagene henvises til budgetforhandlingerne, hvor man jo ikke ved, om der er et økonomisk råderum at forhandle i. Det kan betyde, at skal de sociale o.a. indsatser realiseres, skal der skæres ned andre steder.

Der er enkelte fornuftige tiltag i aftalen, sundhedsindsats, en vis mindre merbetaling til skoler, der hjælper integrationsindsatsen og intentioner om at ophæve den skadelige busning af tosprogede børn til skoler langt fra hjemmet. Men aftalens væsentligste egenskab er at være et udstillingsvindue for partierne: En udstilling af vilje til at være barsk over for fattige, ”kriminelle familier” og overfor “ikke-vestlige”. Der skyes ingen midler: Kontrol, overvågning, kollektiv afstraffelse, brud på retssikkerhed (GDPR), ophævelse af lejemål.

Vi forventer, at aftalen har lige så ringe effekt over for fattigdom, sociale problemer og kriminalitet, som de tidligere aftaler. 

Vi forventer reaktioner fra oprørte alment boende borgere. 

Kommentar fra Thure Hastrup (UFP):

Ny boligaftale: Byrådsflertal i en markant kovending

Den nye politiske aftale i Aarhus Byråd om udsatte boligområder er langt henad vejen en markant kovending fra byrådsflertallet i forhold den førte politik. Flere politiske partier er tilsyneladende kommet til fornuft, eller i hvert fald på andre tanker, hvilket er glædeligt. Men samtidig er aftalen pakket ind i en omgang nedsættende beskrivelser af forholdene i disse boligområder, hvilket bestemt ikke gavner udførelsen af den.

Med besparelserne i budget 2023 ville et flertal i byrådet absolut lukke Hasle Bibliotek i Herredsvang. Beboerne protesterede kraftigt, og sammen med andre i forligskredsen var jeg med til at forhindre lukningen. Med den nye aftale skal biblioteket nu pludselig have flere ansatte, og samtidig skal kulturhuset, hvor biblioteket ligger, styrkes og ombygges for 7 mio. kr. og desuden rumme tilbud om sundhed. Der er for alvor tale om en kovending fra flere politiske partier, hvilket er meget glædeligt. Samtidig er det også godt, at man nu vil styrke den rolle, som beboer- og fælleshuse har.

Ifølge aftalen skal der være styrket fokus på kultur og idræt i de udsatte boligområder. Det ligner et opgør med de sidste par års nedskæringer på kulturområdet, fra nogle af de samme politiske partier. Det er på tide, og forhåbentlig kan det brede sig til større dele af kulturområdet.

Med hensyn til de boligsociale indsatser er byråds-flertallet endelig vågnet op. Færre penge til disse fra Landsbyggefonden har givet betydelige nedskæringer. Men i den nye aftale er der vilje til at råbe Christiansborg op for at få flere penge til disse indsatser, og aftalen vil give 5 mio. kr. årligt i fire år til indsatser fra civilsamfundet som støtte til den kommunale indsats. Det er et fremskridt.

En hel del af aftalen handler om en strategisk udviklingsplan for Herredsvang. Området er ikke på nogle af regeringens såkaldte ”ghetto”-lister, så her skal der ikke rives boliger ned, og ingen beboere skal dermed tvangs-flyttes. Det er er glædeligt, og det kunne man jo så også have gjort tilsvarende i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven.

Positivt er det også, at man vil involvere og samarbejde med lokalområdet og øvrige aktører i udarbejdelsen af udviklingsplanen. Det er afgørende, at dette fastholdes, således at man ikke trækker en plan ned over hovedet på beboerne, uden at inddrage dem, sådan som det skete i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven med aftalen om udsatte boligområder fra juni 2018.

Når det drejer sig om at skabe mangfoldighed i alle kommunens skoler, er der mulighed for at ændre på skoledistrikter, hvilket før har givet sig udslag i store protester. Måske skal man være mere modig på dette område i stedet for at lave småjusteringer.

Med aftalen bekræftes, ”byrådets målsætning om på sigt at kunne afskaffe skolehenvisnings-politikken”, der betyder at afskaffe den fortsatte busning af skolebørn fra Aarhus Vest til andre bydele. Det har været foreslået igen og igen de senere år, uden held, selvom en undersøgelse har påvist, at det ikke gavner men tværtimod skader de børn, det går ud over. Det kan ikke gå hurtigt nok at få busningen afskaffet. Samtidig skal man selvfølgelig styrke de skoler, hvor der kan være udfordringer med mange tosprogede børn, hvilket aftalen heldigvis også lægger op til.

Et nyt mantra synes at være, at jo flere der bor i egen bolig, jo bedre går det i byen, især i de udsatte boligområder. Ja, en mangfoldig by er et gode. Men for at byen kan være mangfoldig skal det også være sådan, at familier med middel og lave indkomster kan bo her. Der er grund til at være på vagt overfor, at vi ikke mister for mange almene boliger, så Aarhus kun bliver for de velhavende.

Midtbyen er mere voldelig end Gellerup. Det fremgik af tal fra Østjyllands Politi i 2018, sikkert til manges overraskelse. Tallene viste, at Gellerup lå lavere end Aarhus som helhed, når det drejede sig om kriminalitet med overtrædelse af straffeloven, altså vold, overfald, indbrud og tyverier.

Jens Espensen, leder af lokalpolitiet i Gellerup, udtalte i den forbindelse til Lokalavisen Aarhus d. 5.11.2018: “Det er en fordom, at der er mere utrygt i Gellerupparken. Hvis man for eksempel kigger på umotiverede voldssager, så har der altid været langt flere sager inde i midtbyen.”

Det vil være formålstjenligt hvis visse politikere holder sig dette for øje, når man i aftaler om udvikling af udsatte boligområder har travlt med at nedgøre disse områder og deres beboere, med negative formuleringer om utryghed og andet. Hvis disse områder skal udvikles positivt, skal der investeres økonomisk i dem, som man har gjort i Rosenhøj med gode erfaringer. Det lægger den nye aftale heldigvis også op til. Men det er samtidig afgørende vigtigt at beboerne inddrages i udviklingen, og det gøres dårligt med den gentagne negative omtale.