Gå til hovedindhold

Erklæring om indhentning af børneattest

Alle folkeoplysende foreninger skal hvert år jf. folkeoplysningsloven afgive en tro og love erklæring til kommunen om, at de overholder reglerne om indhentning af børneattester.

  • Læs op

Indhold

    Reglerne om afgivelse af erklæring omfatter også folkeoplysende foreninger, der ikke har aktiviteter for børn under 15 år, fx aftenskoler og ældre- og pensionistforeninger. Disse foreninger er dog ikke forpligtet til at indhente børneattester.

    Sport & Fritid må ikke yde tilskud og anvise lokaler til foreningen, så længe der ikke foreligger en underskrevet erklæring om, at foreningen indhenter børneattester. Desuden har kommunalbestyrelsen mulighed for at fratage tilskud eller retten til at benytte anviste lokaler, hvis foreningen ikke indhenter de lovpligtige børneattester.

    Foreningen skal indsende erklæring

    Bemærk, at Sport & Fritid kun skal modtage erklæring om, at foreningen overholder loven for børneattester. Børneattesterne skal aldrig indsendes til Sport & Fritid, men er udelukkende til foreningens eget brug.

    Din forening skal gøre følgende:

    • Indsende erklæringen til Sport & Fritid en gang årligt pr. mail eller digital signatur.
    • Få de tegningsansvarlige, ofte formand eller kasserer, i foreningen til at underskrive erklæringen.
    • Modtager din forening tilskud fra kommunen, fx aktivitetsstøtte, lokaletilskud eller medlemstilskud til ældreidræt, bekræfter foreningen overholdelse af reglerne via deres tilskudsregnskab, og skal således ikke aflevere erklæringen.

    Godkendte foreninger vil få besked, når en ny erklæring skal indsendes til Sport & Fritid. Nye folkeoplysende foreninger skal indsende erklæringen i forbindelse med ansøgning om godkendelsen.

    Eventuelle spørgsmål kan rettes til LokaleBooking ved Sport & Fritid på e-mail: boerneattest@mkb.aarhus.dk, eller pr. telefon til Maria Jacobsen 89 40 48 33, Abir Saleh 89 40 48 43 eller Ib Stenvang 89 40 48 45.