Gå til hovedindhold

Hvad er dit Frirum?

Frirumspuljen er en helt ny åben pulje, der inviterer unges egne initiativer indenfor. Det er nemt at søge, og du kan samtidig også få hjælp til at realisere din idé.

  • Læs op

Indhold

    Er du mellem 15-30 år, og har du en god idé til et fællesskab eller frirum, kan du søge midler og hjælp gennem 'Frirumspuljen'. Det kan være til et helt nyt initiativ eller et eksisterende fællesskab. Det kan være et fællesskab, du selv er en del af, men du kan også søge på vegne af andre.

    Frirumspuljen er åben for ansøgninger og de bliver behandlet løbende, som de kommer ind. Hvis der er spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

    De gode spørgsmål man kan stille sig selv, hvis man vil ansøge 'Frirumspuljen':

    • Hvem er det for, og hvem er det med?
    • Hvorfor er dette frirum vigtigt?
    • Hvad gør du/I for at være åbne overfor andre unge, der kunne tænke sig at indgå i jeres frirum
    • Hvornår og hvor foregår det?

    Se også kriterier og krav længere nede på siden.

    Men min idé koster ikke noget?

    Vi vil gerne høre om den alligevel. Alle stemmer er vigtige. Måske kan den samles op af andre, eller måske kender vi nogen, der allerede er i gang. Vi kan helt sikkert enten bruge din idé eller hjælpe dig videre.

    Men hvad er et frirum?

    Når man spørger unge hvad der skaber frirum for dem, siger de bl.a. at det skal være stress- og præstationsfrit. De siger også, at det er steder, hvor man ”bare kan møde op”.

    Hvordan kan jeg søge?

    Du kan ringe eller skrive en sms til Kristian eller Ditte, så hjælper vi dig videre. Du kan finde vores kontaktoplysninger her på siden.

    Husk de gode spørgsmål: 

    • Hvem er det for, og hvem er det med?
    • Hvorfor er dette frirum vigtigt?
    • Hvad gør du/I for at være åbne overfor andre unge, der kunne tænke sig at indgå i Jeres frirum
    • Hvornår og hvor foregår det?

    Husk også at sige lidt om, hvad der eventuelt koster af penge.

    Vi er tilstede på Dokk1 d.14. december 2023. Du kan se mere her: 

    (AARHUS - EN GOD BY FOR UNGE | Facebook)

    Du kan også skrive en kort tekst om din idé samt et budget, der beskriver dine udgifter. Du kan bruge det ansøgningsskema, der er herunder:

    Frirumspuljen

    Hvad kalder du dit Frirum?

    Som en hjælp til, hvad du kan skrive, kan du stile dig selv disse spørgsmål: Hvem er det for, og hvem er det med? Hvorfor er dette frirum vigtigt? Hvad gør du/I for at være åbne overfor andre unge, der kunne tænke sig at indgå i Jeres frirum Hvornår og hvor foregår det?

    Der kan søges op til 5000 kr.

    Her skal du beskrive hvad pengene skal bruges til. Det kan være udgifter til materialer, transport til en udflugt eller honorar til en underviser. Hvis der indgår en del kontor– eller mødearbejde i jeres projekt, kan budgettet også rumme en post til projektledelse. Husk, at hvis der er andre indtægter, skal de også fremgå her.

    Har du dit budget på en fil, kan den uploades her.

    Personlige data

    Eksempler på gode UngeFrirum

    Klub 8230 er en gruppe unge, der har startet deres egen klub i Åbyhøj, fordi de manglede et stede at være. Der snakkes, hygges og spilles spil, og nu drømmer de om at finde et sted, hvor de kan spille indendørs fodbold. De har fået hjælp fra Frivilligcenter Aarhus: Frivilligcenter Aarhus – Velkommen

    Lær mere om Klub 8230 her 

    Madmekka er et samlingssted for unge flygtninge og andre unge danskere. Hver mandag der madcafé i Ungdomskulturhuset, hvor unge spiser og laver mad sammen. Alle er velkomne!

    Lær mere om Madmekka her.

    OutN´Proud er en LGBT+Café startet af unge LGBT+ personer. Der er mulighed for at lære  om LGBT+miljøet, hygge, komme til fede events, være kreativ og møde andre LGBT+personer.

    Lær mere om OutN'Proud her.

    Skateducate er en frivillig forening, der primært arbejder for at få flere kvinder, piger og non-binære til at blive en del af skateboardmiljøet. Vi har base i Aarhus i vores kære klubhus, Conny, som står på Institut for (X).

    Lær mere om Scateducate her.

    Mere inspiration:

    Frontløberne har lavet ’Den lille projekthåndbog’ som kan give mere inspiration, hvis der er lyst til, at dykke længere ned i kunsten at skabe nye initiativer.

    Kriterier og krav

    Hvis det koster penge, skal der være et budget. Pengene skal gå til det formål I selv beskriver. Det kan være materialer, transport til en udflugt eller honorar til en underviser. Hvis der indgår en del kontor– eller mødearbejde i jeres projekt, kan budgettet også rumme en post til projektledelse. Husk, at hvis der allerede er indtægter, skal de også fremgå af budgettet. Pengene kan udbetales til både et cpr-nummer eller et cvr nummer, såfremt der er en bankkonto tilknyttet. Der kan søges op til 5000 kr.

    Alle unge mellem 15-25 år kan søge til Frirumspuljen. Der kan også søges til frirum, der også har deltagelse af unge, der ikke er mellem 15 og 25 år, men hovedparten af målgruppen skal være mellem 15-25 år.

    Der kan ikke søges til enkeltpersoners Frirum. For at opnå støtte må der være en grad af fællesskab i aktiviteten. Der kan ikke søges til aktiviteter, der involverer alkohol eller euforiserende stoffer.

    Når projektet er afsluttes, skal der afleveres et regnskab. Regnskabet skal indeholde de samme poster der lå til grund for tildelingen. Hvis dit projekt ændrer karakter, skal det godkendes af os.

    Når du har skrevet eller fortalt om din idé, vil et panel af unge afgøre, hvem der får støtte. Ungepanelet betjenes af UngeFrirum Aarhus, der er ansvarlig for, at projekterne holder sig indenfor rammerne. 

    Hvis du er interesseret i at være en del af bedømmelsespanelet, så skriv til Kristan eller Ditte. Det er åbent for alle unge mellem 15-25 år, og vi vil gerne have en bred repræsentation af unge i panelet. Ungepanelet kan variere fra gang til gang og medlemmerne kan også selv søge puljen, hvis de vil. Det betyder bare, at du ikke selv kan være en del af bedømmelsen af det projekt, du selv er ansøger på.

    Tilmeld dig her: Frirumspanelet

    Sidst opdateret: 18. april 2024