Gå til sidens indhold

Miljøzone for tunge køretøjer i Aarhus

Aarhus Byråd har vedtaget en miljøzone i Aarhus Midtby. Se miljøzonens afgrænsning, læs om baggrund, lovgrundlag og regler for miljøzonen.

Miljøzoneordningen har som mål at begrænse partikelforureningen i tættere byområder, hvor mange mennesker færdes og hvor der er tale om relativt snævre gaderum. Forurening med partikler indebærer en betydelig sundhedsrisiko.

 

Den vedtagne miljøzone i Aarhus omfatter byområdet indenfor Ringgaden – dog undtaget trafik til og fra Molslinien på en rute ad Nørrebrogade og Nørreport.

 

Kort miljøzoneafgrænsningen 

I miljøzonen vil der være krav om, at dieselkøretøjer over 3,5 tons – indregistrerede som lastbiler og busser – har påmonteret et partikelfilter, med mindre køretøjet opfylder EURO 4 motornormen.


 

Miljøzoneordningen trådte i kraft pr. 1. september 2010


Beregninger fra Miljøstyrelsen viser, at en miljøzoneordning vil kunne fjerne 1/3 af vejtrafikkens udledning af dieselpartikler – og dermed medføre en mærkbar og positiv sundhedsmæssig effekt. For transporterhvervet - og forskellig virksomhed med egne køretøjer - vil der være økonomiske konsekvenser i forbindelse med montering og vedligehold af partikelfiltre. 

 

Her på siden kan du finde oplysninger om miljøzoneordningen i Aarhus. Du kan finde information om baggrunden, lovgrundlaget, den konkrete miljøzone i Aarhus, hvilke krav der stilles til tunge køretøjer, m.m.

Kontakt

Pablo Celis

Trafik og Veje Planlægning

Grøndalsvej 1

8260 Viby J

Telefon: 89 40 44 79

E-mail: 

EAN-nummer: 5798005770329

Miljøzone

  • Baggrund og lovgrundlag

    En miljøzoneordning i den centrale del af Aarhus, skal bidrage til at begrænse forureningen med sundhedsskadelige partikler.
  • Miljøzone i Aarhus

    Miljøzonen i Aarhus omfatter en zone som nedenfor beskrevet - og omfatter krav til tunge dieselkøretøjer (lastbiler og busser) over 3,5 tons, svarende til bestemmelserne herom i miljøzonelovgivningen.
  • Betydning for miljø og transport

    En miljøzone i Midtbyen vurderes mærkbart at ville reducere trafikkens bidrag til forureningen med partikler - og vil dermed også medføre positive sundhedsmæssige effekter og et bedre bymiljø.
  • Miljøzone i andre byer

    Lovgrundlaget vedrørende miljøzoner giver mulighed for at København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner etablerer en sådan.
 
 

Opdateret: 16.1.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Trafik og Veje

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden