39.000 studerende besøger i disse dage en studiemesse, hvor Århus Kommune bl.a. sætter sundhed på dagsordnen.
Når 39.000 studerende i disse dage besøger studiemessen på Århus Universitet kan de få mere end snak om fag og arbejde. Med en sundhedsstand sætter Århus Kommune også kroppen på dagsordnen.
”Vi synes, at der også skal være et tilbud de studerende, når de har slukket for pc en. Det handler om, at de skal holde sig i god form og sørge for at passe på sig selv - også når det gælder promiller og kønssygdomme
,” siger rådmand for sundhed Dorthe Laustsen (SF).
Som et særligt tilbud til de studerende på studiemessen uddeler Fol-kesundhed Århus 2500 kondomer til fri afbenyttelse og førstepræmien på standens særlige sundhedsquiz er et års forbrug af kondomer – 100 stk. Kondomerne er sponseret af Sex og Samfund, og det sker for at sætte fokus på seksuelt overførte sygdomme – især klamydia, der er den hyppigst forekommende sexsygdom i Danmark, og som udgør en betydelig sundhedsrisiko for de 15-24 årige.
På standen kan de studerende også prøve hvad en promille på 2 gør ved deres førlighed, de kan få målt deres kondital og de kan få en snak med Århus Kommunes motionskoordinator, som kan oplyse om de mange forskellige muligheder der er for motion i Århus Kommune – eksempelvis idrætsforeninger, svømmehaller og motion i den smukke natur der omgiver Århus.
Kun halvdelen af århusianerne dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden. Det ønsker Kultur og Borgerservice i Århus Kommune at ændre på ved at motivere og opfordre de unge studerende til at dyrke motion.
”Når man er ny i en by er fritidslivet og ikke mindst idræt rigtig god måde at lære andre at kende på. Vi har så mange fritidstilbud i Århus at der er noget for enhver smag
,” siger rådmand for kultur og Borgerservice, Marc Perera Christensen.
Kultur og Borgerservice har samlet en lang række af de kommunale motionstilbud på hjemmesiden motionstilbud.dk (åbner nyt vindue).
Derudover ligger der en fribillet til kommunens svømmehaller og skøjtehal i den studenterguide som Århus City Forening netop har delt ud til alle nye studerende.
Fakta
Studiemessen varer fra mandag d. 6. september til og med onsdag d. 8. september, alle dage fra kl. 10 til 16.