Byens nye, internationale brand
Aarhus har fået et nyt, internationalt brand: Aarhus. Danish for progress. Brandet formidler den strategiske fortælling om Aarhus, som en innovativ vidensby med en særlig evne til at samarbejde på tværs
Aarhus' internationale brand - Aarhus. Danish for progress - er udviklet som et markedsføringsværktøj til at tiltrække udenlandske studerende, medarbejdere, virksomheder og turister. Hvis du vil læse mere om brandets strategiske fortælling eller downloade designelementerne, så klik på
www.citybrandaarhus.dk
Baggrund for city branding
Som en konsekvens af vedtagelsen af Aarhus Kommunes erhvervsplan, Viden til vækst 2010-17-30, besluttede byrådet, at byen skal være bedre til at profilere sig både nationalt og internationalt. Byprofilering er en vigtig faktor, når det gælder om at positionere sig i den skærpede internationale konkurrence.
Byprofilering bliver et vigtigt middel i forhold til at realisere de ambitiøse vækstmål: 75.000 nye indbyggere, 50.000 nye arbejdspladser, 50.000 nye boliger samt 10.000 nye studerende i Aarhus i 2030.
Læs mere om erhvervsplanen