Gå til sidens indhold

Organisering af Socialpsykiatri og Udsatte Voksne

Organisering af botilbud, aktivitetstilbud, undervisningstilbud, fritidstilbud, behandlingstilbud samt hjælp og støtte til voksne med sindslidelse eller misbrug samt social udsatte voksne eller voksne med ADHD.

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne arbejder recovery-orienteret. Vi tror på, at alle kan komme sig eller udvikle sig. I arbejdet inddrager og bruger vi eksisterende ressourcer og aktiviteter i civilsamfundet. Vores tilbud skal styrke borgernes personlige og sociale udvikling. Indsatserne skal sikre effektive, kvalificerede og helhedsorienterede tilbud. De skal også give tryghed i akut opståede situationer.

 

Vi varetager tilbud til voksne med sindslidelser og ADHD eller voksne med problemer med misbrug og andre sociale problemer. Desuden samarbejder Socialpsykiatri og Udsatte Voksne med en række frivillige tilbud samt organisationer for brugere og pårørende.

 

Den socialpsykiatriske indsats består af en række tilbud. De går fra opsøgende arbejde på gadeplan over kontaktsteder, dagtilbud, specialundervisning, bostøtte i eget hjem og til forskellige boformer.

 

I forhold til udsatte voksne tilbyder kommunen støtte og behandling til hjemløse og misbrugere. Tilbuddene omfatter behandling for alkoholmisbrug og stofmisbrug, forskellige væresteder, aktivitetssteder samt forsorgshjem.

 

Visitation til tilbuddene foregår primært gennem Center for Myndighed.

 

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne består af syv udførercentre og et myndighedscenter.

  

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune er organiseret i Socialforvaltningen. Forvaltningen er en del af Sociale Forhold og Beskæftigelse. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne ledes af chef Niels Schwartz. Der er cirka 850 ansatte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne.

 
 

Opdateret: 23.11.2016

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter