Planstrategi
Aarhus Byråd har den 25. juni 2008 vedtaget Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse.
Planstrategi 2008 indeholder en beskrivelse af processen på vej mod en ny kommuneplan, bud på Aarhus´rolle som Vestdanmarks hovedby og strategier for byudvikling, detailhandel, trafik samt det åbne land. Planstrategien redegør for byrådets målsætninger og vurderinger af udviklingen i Aarhus Kommune som grundlag for Kommuneplan 2009.
Agenda 21-redegørelsen indeholder kommunens mål for de 5 emner som Agenda 21-strategien skal dække. Der er lagt vægt på de mål, som indgår i Planstrategi 2008 og i processen og organiseringen bag arbejdet.
Der skal udarbejdes en ny planstrategi i hver ny byrådsperiode.