Hvad gør jeg, hvis jeg er berettiget til dagpenge fra en a-kasse?
Er du medlem af en A-kasse, kan du få dagpenge, hvis du opfylder visse betingelser. Kontakt din A-kasse og hør nærmere.
Du skal på din første ledighedsdag melde dig ledig i Jobcenter Aarhus
På din første ledighedsdag skal du melde dig ledig i Jobcenter Aarhus eller på jobnet.dk. Først når du er tilmeldt, kan du få udbetalt dagpenge fra din A-kasse.
Jobcenter Aarhus´ adresser finder du her.
Du skal lægge informationer om dine uddannelser og tidligere job (CV) ind på jobnet.dk [åbner i nyt vindue] senest en måned efter, du har meldt dig ledig.
Du kan hente hjælp til dette i Jobcenter Aarhus. Læs mere om dine forpligtelser på Jobnet hjemmesiden. [åbner i nyt vindue]
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er berettiget til dagpenge fra en a-kasse?
Du skal henvende dig på Jobcenter Aarhus den første dag du er ledig. I Job-Info vil du bllive rådighedsvurderet og tilmeldt som ledig og jobsøgende.
Ved første henvendelse vil du blive henvist til at påbegynde et aktiveringsforløb (Straksafklaring) i løbet af kort tid, medmindre du i vores Job-butik finder dig et ordinært job i stedet for.
Hvis du vil søge kontanthjælp, kan du efter at rådighedsvurderingen og din tilmelding som ledig, ansøge om kontanthjælp i Ydelsesafdelingen, Værkmestergade 15, 8000 Århus C.