Gå til sidens indhold
 
have_park

Revalidering

Revalidering er et tilbud til personer, der ikke kan få eller har mistet sit job af fysiske eller sociale årsager. Du ahr også mulighed for revalidering, hvis din arbejdsevne er truet.

Revalidering kan bidrage til, at du fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at dine muligheder for at forsørge dig selv og din familie forbedres.

 

Revalideringen vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling. Det er en forudsætning for revalidering, at det faktisk kan hjælpe personen tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Eksempler på hvem, der kan få revalidering:

  • personer med fysiske og psykiske handicap
  • enlige forsørgere, der er i en socialt fastlåst situation, der begrænser deres arbejdsevne
  • unge, der er sent udviklede eller bogligt svage
  • personer, der er arbejdsløse og hvor andre støtteordninger ikke er tilstrækkelige
  • personer med massive beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige vanskeligheder
  • personer, der modtager sygedagpenge, og som ikke umiddelbart må antages at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet
  • personer med særlige psykiske eller sociale vanskeligheder, herunder misbrugs- og/eller kriminalitetsproblemer.
  • Det er kommunens ansvar at vurdere og beslutte, om du kan bevilges revalidering - til hvad og hvor længe.

 Ønsker du at søge revalidering, skal du henvende dig i Jobcenter Aarhus. Her kan du få råd og vejledning omkring dine muligheder.

 

Se jobcentrets adresser her.

Kontakt

jobcenterlogo_blaa

Jobcenter Aarhus

Beskæftigelsesforvaltningen

Værkmestergade 5

8000 Aarhus C

Telefon: 8940 6800

E-mail: 

 
 

Opdateret: 15.3.2012

Afdeling: Beskæftigelsesforvaltningen

Send kommentar: Jobcenter Aarhus

Telefon: 8940 6800

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden