Gå til sidens indhold
 

Vision

Aarhus Kommune vil gennemføre demonstrationer, teste, samarbejde og medvirke til udvikling af fremtidens velfærdsteknologi.

Borgerne skal kunne leve et mere selvstændigt liv på egne vilkår. Kommunens medarbejdere skal aflastes for tunge og rutineprægede opgaver. Og velfærden skal styrkes gennem bedre samarbejde og kommunikation mellem hospitaler, læger og hjemmeplejen.

 

Det er Aarhus Kommunes hovedsigte at sikre, at ny teknologiske muligheder udvikles og indføres til gavn for såvel borgerne som medarbejderne.

 

Teknologien skal afhjælpe en kommende mangel på arbejdskraft

 

Kommunens nye initiativ skal ses i lyset af, at en voksende andel af borgerne ønsker service på sundheds- og omsorgsområdet samtidig med at de kommende årgange på arbejdsmarkedet er små. Derfor bliver det på sigt sværere for kommunen at rekruttere medarbejdere, der kan udføre opgaverne.

 

Ny profil

 

Udviklingsarbejdet skal foregå i samarbejde med borgerne, brugerne og de relevante organisationer.

 

Det forventes, at Aarhus Kommune vil kunne profileres som byen, der skaber udvikling gennem et målrettet samarbejde mellem offentlige og private aktører samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det bidrager til, at Aarhus også internationalt bliver kendt for sit udviklingsarbejde på det velfærdsteknologiske område.

 
 

Opdateret: 27.2.2012

Afdeling: Velfærdsteknologi

Send kommentar:   Udviklingssekretariatet

Telefon: 8940 6484

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden