Gå til sidens indhold
 

Klare sække - klare fordele

Aflever affald i klare sække på genbrugsstationerne

Klare sække - klare fordele

På genbrugsstationerne i Aarhus Kommune skal du aflevere affald i klare, gennemsigtige sække. Så kan du selv og pladspersonalet bedre se, at affaldet kommer i den rigtige container ude på genbrugsstationen.

 

Til gavn for miljøet 

Erfaringer med klare sække viser, at sorteringen bliver væsentlig bedre.

 

Når affaldet sorteres bedre, øges mængden af affald til genanvendelse. Samtidig bliver der mindre affald til forbrænding og deponering. Og frem for alt havner det farlige affald,  f.eks. elektronikaffald, malingrester m.v. de rigtige steder.

 

Haveaffald skal ikke afleveres i en sæk, men lægges i områder med haveaffald til kompost. Hvis du transporterer haveaffald til en genbrugsstation i en sæk, skal det være i en klar sæk.

 

Bedre økonomi

Affald, der sendes til genanvendelse, kan oftest sælges til en god pris. Alt til forbrænding og deponering koster derimod penge. Det betyder samlet set en bedre økonomi.

 

Bedre sikkerhed

Det er også mere sikkert at håndtere indholdet i klare sække. Det er sikkert for dig, når du sorterer i klare sække derhjemmefra, og det er sikkert for pladspersonalet, når de kan se, hvad der er i sækkene.

 

Har du spørgsmål til ordningen?

Er du i tvivl, eller har du spørgsmål til ordningen, er du altid velkommen til at spørge personalet på genbrugsstationen.

 
 

Opdateret: 20.3.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar:   AffaldVarme Aarhus

Telefon: 89 40 15 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden