Besøg og undervisning
AffaldVarme Aarhus tilbyder undervisning og indbyder til besøg på vores anlæg
-
hvilken betydning har affalds- og energisektoren for samfundet og miljøet?
-
hvordan fungerer et forbrændingsanlæg - og hvordan bliver det miljø- og klimavenligt?
-
hvordan fungerer en varmeveksler - og hvad sker der, når vi påvirker temperatur og tryk?
-
hvad kan jeg selv gøre for miljøet og klimaet?
-
hvad gør Aarhus Kommune for at tilbyde miljøvenlige affalds- og fjernvarmeløsninger?
Med vores besøgsordninger, undervisningstilbud og offentlige arrangementer vil vi give vores gæster en spændende oplevelse og åbne omgivelsernes øjne for affalds- og energisektorens betydning. Vi vil give den enkelte, barn eller voksen, grundlag for selv at opsøge mere viden og tage stilling til spørgsmål om affald og fjernvarme.
Derfor er vi glade for, at vi i 2011 havde kontakt til 4.300 borgere – de fleste besøgte os på forbrændingsanlægget i Lisbjerg, men en del skoleelever fik også besøg ude på skolen. Desuden deltog vi i 50 arrangementer i børnehaver sammen med Århus Miljøcenter, MiljøTeam A/S og Børn og Unge, Aarhus Kommune.
Se tilbuddene i menuen under "Besøg og undervisning". Her kan du også booke tid til dit arrangement.