Fra omkring kl. 20 i aften overflyver et lavtgående fly kommunen for at fotografere fjernvarmenettet ved termografering.
AffaldVarme Aarhus ønsker at informere om lavtflyvende fly, der foretager termografering af fjernvarmeledningsnettet. Det vil ske i nætter, hvor der er lave temperaturer og vindstille – første gang fra kl. 20. i aften.
Fra omkring kl. 20 i aften vil et lavtgående fly efter planen overflyve kommunen for at fotografere fjernvarmenettet i Aarhus Kommune ved termografering. Flyvningen kan blive aflyst, hvis vejrforholdene ændrer sig.
For at overflyve hele kommunen skal der i alt gennemføres fire flyveture i nætter, hvor vejret er vindstille, og hvor der er lave temperaturer. Flyvehøjden er ved termografi kun 500 meter.
”Jeg vil gerne informere og berolige indbyggerne i Aarhus Kommune. Man kan godt blive urolig, når man hører lyden fra et fly i lav høje om natten. Men støjgenerne varer kun få minutter. Derudover minder kameraet, der bruges til termografering, om et almindeligt kamera, så der er ingen sikkerhedsmæssige følger ved termografering
”, oplyser funktionsleder ved AffaldVarme Aarhus Kjeld Bo Andersen.
Formålet med projektet er at registrere ledningernes tilstand og identificere lednings-strækninger, der er beskadiget og har varmeudslip. Videre frem bliver registreringerne brugt i arbejdet med at vedligeholde og renovere ledningsnettet.
Det lokale politi er underrettet om flyvningerne.