AffaldVarme Aarhus opkræver hvert år et effektbidrag. Vi beregner effekt-
bidraget ud fra de oplysninger om ejendommens bruttoetageareal, som findes i Bolig- og Bygningsregistret, BBR-registret.
For kælderarealer, der ifølge BBR-registret ikke anvendes til erhverv eller beboelse, medregnes 25 %. Arealer i kælder, som anvendes til erhverv iht. BBR-registret, medregnes med 100 %.
AffaldVarme Aarhus bruger indtægterne fra effektbidraget til at dække udgifter ved driften af varmeforsyningens ledningsnet og varmevekslere.
Mulighed for fradrag
Det er muligt at få fradrag i effektbidraget, hvis man har upovarmede rum. Åbn "Betingelser for fradrag" under boksen Fradrag Effektbidrag.
Yderligere information
Se "FAQ om effektbidrag" i menuen under Effektbidrag. Du er også velkommen til at kontakte AffaldVarme Arhus. Benyt kontaktboksen.