Gå til sidens indhold
 

Om Varmeplan Aarhus

Her kan du læse nærmere om varmeproduktion og om transmissionssystemet

Varmeplan Aarhus

Fra 1980 har AffaldVarme Aarhus og forbrugerejede kraftvarmeværker samarbejdet om at dække 90 procent af Aarhus Kommunes varmebehov med kraftvarme inden 1995. Målet blev nået, og 285.000 af Aarhus Kommunes over 300.000 indbyggere havde nu fjernvarme.

 

Ved kraftvarmeforsyning er varmekunden sikret mod store udsving i varmeprisen som følge af udsving i brændselspriser.

 

Til daglig har AffaldVarme Aarhus ansvar for transmissionssystemet. Her varetages anlæg, drift og vedligeholdelse af det overordnede transmissionssystem med tilhørende kedelanlæg, varmeveksleranlæg, pumpeanlæg mv.

 

Produktion 

Produktionen til transmissionssystemet sker hovedsageligt fra Studstrupværket og fra affaldsforbrændingsanlægget og det biomassefyrede kraftvarmeværk på AffaldsCenter i Lisbjerg. Varmeproduktionen er under løbende omstilling til en mere flerstrenget forsyning med flere forskellige anlæg til

 

varmeproduktion

 

Forsyningssikkerheden er i dag større end tidligere, da produktion af varme kan ske fra flere værker med forskellige brændselstyper.

 

Transmissionssystemet 

Transmissionssystemet består i dag af over 130 km dobbeltrør med tilhørende pumpeanlæg, kedelanlæg mv. Varmen hentes primært fra Studstrupværket og de store anlæg på AffaldsCenter i Lisbjerg og transmitteres ved højt tryk og temperatur frem til varmeveksleranlæggene. Her afsættes varmen via pladevarmevekslere til distributionsnettene, der har et lavere tryk- og temperaturniveau.

 

Driftsoptimering og overvågning

Hele døgnet overvåges transmissionssystemets produktionsanlæg, varmeveksleranlæg mv. via 70 intelligente understationer, der er forbundet i et it-netværk. På samme netværk kan teknikere fejlfinde, optimere og betjene et hvilket som helst anlæg med understation, bare der er adgang til en betjeningsplads på netværket. Der er adgang til bl.a. driftsrapporter, vedligeholdelsesprogrammer, tegningsarkiver og driftsstyringsværktøj.

Ud fra varmeprognosen udarbejdes produktionsplaner for at sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteter og på den måde skabe driftssikkerhed og minimere brændselsforbrug og miljøbelastning.

 

Brændsel og miljø

Det giver en stor besparelse i brændsel, hvis man udnytter overskudsvarmen til fjernvarme. Ved normal elproduktion udnyttes ca. 40 % af brændslet, mens ca. 85 % kan udnyttes ved kombineret el- og fjernvarmeproduktion. 

 
 

Opdateret: 29.9.2017

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar:   AffaldVarme Aarhus

Telefon: 89 40 15 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code