Gå til sidens indhold
 

Alkoholproblemer i børnefamilier

Møder du i dit arbejde børn og familier, som mistrives, kan alkohol være en del af familiens problematik. Her på siden kan du hente viden om, hvordan du identificerer og bedst håndterer alkoholproblemer i et barns familie.

Finder du ikke den information du søger her på siden, kan du henvende dig hos Center for Alkoholbehandling for råd og vejledning. Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes tilbud til borgere, der ønsker at ændre deres alkoholvaner. Her tilbydes gratis, anonym og ambulant alkoholbehandling, både individuelt og som familiebehandling. Har du kontakt til familier med alkoholproblemer, kan du også fortælle dem om tilbuddet.

 

Kort om børn i familier med alkoholproblemer

Alkoholproblemer i børnefamilier er ofte svære at opdage. Kun omkring halvdelen af børnene udviser symptomer på, at de mistrives.

 

Mange fagpersoner oplever det som en stor udfordring at tale om alkoholproblemer. Derfor får børnene, de unge og familierne sjældent den hjælp, de har brug for. Voksne omkring børn og unge – pædagoger, lærere, sundhedspersonale m.m. – har derfor ansvar for at handle, hvis der opstår bekymring om, hvorvidt der er alkoholproblemer i en familie, eller om at et barn ikke trives.

 

Omkring hver tiende barn i Danmark vokser op i en familie med alkoholproblemer. Det svarer til cirka 7.000 børn og unge i Aarhus Kommune – eller et til to børn i hver skoleklasse og på hver stue i en daginstitution.
En tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholproblemer udvikler selv et alkoholproblem. Over halvdelen af voksne børn fra familier med alkoholproblemer er mere psykisk belastede end gennemsnittet af voksne.

 
 

Opdateret: 11.4.2016

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar: Center for Alkoholbehandling

Telefon: 87 13 21 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code