Gå til sidens indhold
 

Bispetorvet i forandring

Projekt: Bispetorvet

Den 9. september begynder Aarhus Kommune at omdanne Bispetorvet til et grønt byrum, der bliver åbent for et spænd af arrangementer og udfoldelsesmuligheder, som skal tiltrække liv og aktivitet. Bispetorvet får desuden en vigtig funktion som attraktivt krydsningspunkt mellem Strøget, Store Torv, den nye havneplads, letbanens stoppested ved Skolebakken og parkeringshusene på havnen.

 

Bispetorvets omdannelse sker i to spor:

 

Spor 1 er den fysiske omdannelse, der foruden beplantning bl.a. inkluderer etablering af en række trædæk som siddepladser og en grøn ambassade, der skal fungere som mødested for byens borgere og kommunale medarbejdere i projekterne Smag på Aarhus og Grønt Medborgerskab.

 

Den fysiske omdannelse får eksperimentel karakter. Det vil sige, at pladsen bliver udformet, så forholdene let kan ændres, hvis formålet med torvet ikke opfyldes. Arkitektfirmaet Schønherr og Aarhus Kommune har med input fra centrale interessenter i området omkring Bispetorvet udarbejdet omdannelsesplanen.

 

For at realisere Bispetorvets potentiale bliver parkeringsmulighederne på pladsen og den gennemkørende trafik fjernet. Parkeringssøgende bilister kan i stedet benytte de øvrige muligheder i Midtbyen, hvor det samlede antal p-pladser er steget med 825 netto efter åbningen af Navitas og Dokk1.

 

Der vil ikke ske forringelser i antallet af korttids-, handicap- og taxaparkeringspladser, da de eksisterende pladser ved Skt. Clemens Torv bliver flyttet til de nuværende betalingsparkeringspladser nord for Domkirken.

 

Spor 2 handler om at sikre et højt aktivitetsniveau på Bispetorvet. Også denne del bliver gennemført i samarbejde med interessenter i området, der har deltaget i workshops om udnyttelse af Bispetorvets potentiale.

 

De lokale samarbejdspartnere er med deres engagement med til at skabe et levende byrum, der samtidig giver flere mennesker lyst til at opholde sig i området omkring deres egne aktiviteter. Planen for Spor 2 bliver nærmere tilrettelagt, når pladsen står færdig i december 2015.

 

Læs mere

 

Læs mere om projektets målsætning her

Kontakt

Martin Højholt

Ingeniør

Center for Byens Anvendelse

Kalkværksvej 10

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 50 49

Mobil: 29 20 81 65

E-mail: 

 

Kontakt

Anders Heeland Madsen

Landskabsarkitekt

Schønherr

Klosterport 4

8000 Aarhus C

Telefon: 86 18 69 00

E-mail: 

 

Citat fra Schønherr

”Vi er hos Schønherr meget stolte over at få lov til at arbejde med en omdannelsen af Bispetorvet, hvor et meget grønnere byrum åbner op for nye bevægelsesmønstre i byen, og former en plads hvor mennesker og ikke biler er i centrum. En plads hvor et levende byliv kan udfolde sig igen, med afsæt i nogle af de ting vi har lært fra de byrumseksperimenter, som er skabt i forbindelse med Festugerne de senere år.
Omdannelsen har været en helt ny og speciel mulighed for at udvikle et byrum i en åben proces hvor alle byens borgere, Aarhus Kommune og ikke mindst torvets mange gode naboer har været med til at forme ideerne bag projektet, som kan justeres og bygges videre på hvis der opstår behov for det.”

Anders Heeland Madsen

Politisk beslutning

Byrådet besluttede den 12. august 2015 at omdanne Bispetorvet ved hjælp af midler fra Be-grønningsplan for Aarhus Midtby 2004-2013.

 

Link til beslutningsreferat

Samarbejdspartnere

Aarhus Teater
Kvindemuseet
Aarhus Domkirke
Aarhus Katedralskole

Lokale restauratører
Cityforeningen
Rune Kilden

 
 

Opdateret: 11.5.2016

Afdeling: Center for Miljø og Energi

Send kommentar: Aarhus Kommune

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code