Gå til sidens indhold
 

Effektiv vedligeholdelse af grønne åndehuller

Projekt: Indføring af samarbejdsmodel

Samarbejdsmodel sikrer effektiv vedligeholdelse af de mange grønne områder, der gør Aarhus attraktiv for borgere og virksomheder.

 

En samarbejdsmodel kombineret med en avanceret IT-platform og håndholdte computere hos de kommunale medarbejdere i marken har effektiviseret samarbejdet med de private entreprenørfirmaer og den kommunale forvaltning, der står for at vedligeholde de grønne områder i Aarhus.

 

Resultatet er, at byens grønne arealer vedligeholdes for kun 85 kroner pr. indbygger, hvilket er markant lavere end hos tre andre danske storkommuner. Eksempelvis er der sparet 47 procent på udgifterne til vedligeholdelsen af de grønne områder i Aarhus Syd. Besparelsen giver lidt af det nødvendige råderum til at indhente et årelangt efterslæb til gavn for borgere og besøgende i de grønne områder.

 

Samarbejdsmodellen bærer navnet BUM og indebærer, at de eksterne entreprenører og den kommunale forvaltning ud fra en detaljeret kvalitetsmanual får et klart billede af kravene til vedligeholdelse af alt fra plæner og planter til hegn og hække. Dette giver udover lavere omkostninger også en langt mere ensartet vedligeholdelse af de forskellige områder.

 

Avanceret IT-platform er fundament

Til at understøtte brugen af BUM-modellen benyttes en avanceret IT-platform med digitale kort over kommunens grønne områder. Medarbejderne kan koble sig på platformen fra håndholdte computere, så de ude i marken kan se de konkrete krav til den lokalitet, de er ved at vedligeholde.

 

IT-platformen opdateres løbende og gør det muligt at udtrække udgifterne til vedligeholdelse af selv de mindste opgaver som eksempelvis klipning af en given hæk i en park. Det er en stor fordel, når den fremtidige vedligeholdelse skal planlægges og prioriteres.

 

Aarhus har altid været en grøn by med masser af parker, skove og grønne åndehuller. Med BUM-modellen sikres det, at et grønt Aarhus fortsat går hånd i hånd med optimal udnyttelse af ressourcerne.
  

Læs mere

 

Læs mere om projektets målsætning her.

Kontakt

Kasper Madsen

Salgs- og entrepriseleder

NCC Vejservice

Vestermøllevej 11

8380 Trige

Telefon: 86 23 23 23

E-mail: 

 

Citat fra NCC

”Aarhus Kommune er en organisation med store ambitioner, og det stiller krav til os som
samarbejdspartner. Samarbejdsmodellen BUM fungerer som et interaktivt kommunikationsværktøj, der fremmer effektiviseringen og den faglige sparring på alle områder. Samtidig giver IT-modellen et opdateret overblik over kommunens grønne områder og sikrer, at vi hurtigt kan løse eventuelle problemer.”

 
Kasper Madsen

Politisk beslutning

Samarbejdsmodellen blev indført i 2006 i forlængelse af et ønske om at opnå bedre service for færre kroner i vedligeholdelsen af de grønne områder.

 
 

Opdateret: 11.5.2016

Afdeling: Center for Miljø og Energi

Send kommentar: Aarhus Kommune

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code