Gå til sidens indhold
 

En renere by for færre kroner

Projekt: Ren By Aarhus

Kommune og virksomheder tager sammen ansvar for at mindske mængden af henkastet affald i gadebilledet, så Aarhus bliver mere attraktiv for borgere og erhvervsliv.

 

Hvordan øger man borgernes tilfredshed med renholdelsen af midtbyen fra 45-65 procent og tilfredsheden med renholdelsen af byens parker fra 75-85 procent på kun to år, samtidig med at et stigende udgiftsniveau til renholdelsen er knækket og stagneret? Svaret i Aarhus er omfattende partnerskaber med virksomheder samt innovative udviklingsprojekter og nye arbejdsgange.

 

I spidsen for indsatsen mod henkastet affald står den tværkommunale organisation Ren By Aarhus, der har indgået partnerskaber med 10 store virksomheder om blandt andet forebyggelse af fastfood-emballage i midtbyen og kampagner over for borgere. Udgangspunktet er, at henkastet affald giver et mindre attraktivt nærmiljø, øger risikoen for hærværk og gør byen mindre attraktiv for borgere, besøgende og erhvervsliv.

 

Innovative løsninger

Som led i indsatsen har mere end 40 frivillige, iværksættere og mindre virksomheder sammen med kommunen udviklet innovative løsninger, som mindsker affaldsmængden i det offentlige rum – og flere er på vej. Det er alt fra talende skraldespande og QR-koder på affaldsbeholdere til udvikling af integrerede askebægre i vejen og tyggegummiafvisende fortovsbelægning.

 

Internt har Aarhus som en af de første danske kommuner udviklet en mobil app, hvor kommunens 30 gademedarbejdere på tværs af forvaltninger via smartphones kan sende rapporter ind i realtid om overfyldte skraldespande eller store affaldsmængder.

 

Fremadrettet er ambitionerne fortsat store, ikke mindst fordi indbyggerantallet i Aarhus forventes at stige med 75.000 personer frem til 2030. I 2015 skal tilfredsheden med renholdelsen øges til 75 procent for midtbyen og 90 procent for parkerne, samtidig med at omkostningerne skal reduceres med 1 mio. kroner hvert år frem til 2015. Udgiftsniveauet toppede i 2010 med 33,5 mio. kroner.

 

Læs mere

Kontakt

Marianne Holm Larsen

Regionschef

Gunnar Clausens Vej 24B

8260 Viby J

Mobil: +45 29998897

E-mail: 

 

Citat fra All Remove

”Vi bliver motiveret af at få udfordringer og skulle få ting til at ske på tværs af mange aktører. Det handler ikke bare om penge for os, men om at vise engagement og en stor arbejdsindsats. Vi har en tyrkertro på, at vi kan skabe flere ordrer til os selv ved at tænke i helheder indenfor byrumsforskønnelse. Vores medarbejdere er meget synlige i byen, så det betyder noget for os, at vi giver et godt indtryk. Det har vi haft mulighed for i Ren By Aarhus-projektet.”

 

Svend Bødker Hansen

Politisk beslutning

I 2008 besluttede Aarhus Byråd at øge renholdelsesniveauet i midtbyen og samtidig bane vej for grøn velfærd for færre penge.

 
 

Opdateret: 23.3.2017

Afdeling: Center for Miljø og Energi

Send kommentar: Aarhus Kommune

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code