Gå til sidens indhold
 

Energioptimering og udformning af udbud er fokus i nybyggeriet på Grøndalsvej 1 i Aarhus

Projekt: Grøndalsvej 1 – et nul-energikontorhus

Da Aarhus Kommune skulle bygge et nyt kontor hus til medarbejderne i Center for Miljø og Energi, samt en afdeling af Sociale forhold og Beskæftigelse, besluttede man, at byggeriet skulle være 50% under lavenergi 2015. Det vindende projekt tilbød et 0-energihus.

Hvordan forener man et 0-energikontorbyggeri med funktionalitet, der skaber ordentlige arbejdspladser for brugerne? Det var den store udfordring ved Aarhus Kommunes byggeri på Grøndalsvej 1, der blev taget i brug i januar 2013.

 

Løsningen har været at se på projektet som et demonstrationsprojekt, der skal vise, at funktionelt 0-energibyggeri også kan lade sig gøre, når det handler om kontorbyggeri. 0-energihuse er nemlig ikke ukendte i boligbyggerier, men faktisk er huset på Grøndalsvej 1 det første 0-energikontorbyggeri i Danmark.

 

Det har været centralt i udbudsfasen at sikre, at de tilbud der blev givet, levede op til en række bæredygtighedskriterier. Det har man fra kommunens side sikret ved at gøre op med, at det altid er laveste pris, der vinder. Det blev også vægtet tungt, at udbuddene havde innovative løsninger indarbejdet. 

 

Den måde at lave udbuddet på, har stillet store krav til de partnere huset er blevet til i samarbejde med. De har i mange tilfælde skulle finde på nye løsninger, for at leve op til de høje krav. Motivationen for partnerne har i høj grad været, at være med til at udvikle et hus, der fungerer som udstillingsvindue for verdensklasseløsninger inden for kontorbyggeri.

 

Eksempelvis har man ikke brugt normal isolering, da den mængde der skal til, for at leve op til kravene er så stor, at man vil fjerne en stor del af dagslyset fra vinduerne. Og da huset også skal være rart at være i for brugerne, bruger man i stedet vakuumisolering, som fylder en 1/3 af normal isolering, men har samme høje isoleringsgrad. Derudover er der brugt solceller og solfangere til at levere el og varm vand til huset, ligesom der bliver brugt regnvand som skyllevand i toiletterne.

 

På den måde har kommunen i samarbejde med en række partnere indenfor byggeindustrien skabt et byggeri som er et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre, at bygge bæredygtigt uden at det bliver kedeligt og upraktisk.

 

Læs mere om projektet

 

Læs mere om projektets målsætning her.

Kontakt

John Lassen

Founding Partner

Schmidt, Hammer, Lassen Architects

Aaboulevarden 37

8000 Aarhus C

Telefon: 86 20 19 00

E-mail: 

 

Citat

”Huset på Grøndalsvej 1 er Danmarks første 0-energi kontorbyggeri. Det alene gør projektet spændende. Det er vigtigt, at organisationer som Aarhus Kommune tør gå foran og lave projekter som dette. De gode eksempler er vigtige. Samtidigt udfordrer det os som partnere til at tænke nyt og  finde unikke løsninger på udfordringerne ved et byggeri som Grøndalsvej 1.”
 
John Lassen

Schmidt Hammer Lassen Architects

Politisk beslutning

Opførelsen af tilbygningen er med til at sikre tidssvarende kontorer for kommunens medarbejdere og samtidig sikre at de administrative arbejdspladser samles på færre adresser hvilket giver effektivisering og større fleksibilitet
 
 

Opdateret: 11.5.2016

Afdeling: Center for Miljø og Energi

Send kommentar: Aarhus Kommune

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code