Gå til sidens indhold
 

Tætte relationer baner vejen i Kina

Projekt: Eksport af danske clean-tech løsninger i Kina

Siden 1984 har Aarhus og den nordkinesiske millionby Harbin haft en venskabsaftale. Siden 2010 er det erhvervsrettede samarbejde for alvor intensiveret. Målet er at bringe danske virksomheder mest muligt på banen i Harbins indsats for at opnå en mere effektiv og intelligent energiudnyttelse. På den måde får Harbin adgang til viden, og de øst- og midtjyske virksomheder udvider deres eksportmuligheder.

De sidste fem år har Aarhus Kommune arbejdet intensivt på at åbne døren for danske virksomheder i Harbin. Harbins politiske ledelse har gennem møder med aarhusianske politikere og topembedsmænd gjort klart at Harbin står over for store udfordringer i forhold til:

  • at få tilrettelagt en effektiv og bæredygtig energi- og varmeforsyning
  • at fremme en fortsat industriel vækst indenfor udvalgte højteknologiske satsningsområder
  • at fremme et bæredygtigt bolig- og erhvervsbyggeri
  • at sikre miljøet og herunder optimere vand- og naturkvaliteten

 

Ovenstående er alle områder, hvor både danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner har løsninger og systemer, der kan afhjælpe problemerne. Derfor har arbejdet siden 2010 også resulteret i et projekthus i Harbin for danske cleantech virksomheder, som gennem huset er tæt på det kinesiske marked, flere højt profilerede delegationsbesøg både i Danmark og Kina på borgmesterniveau og en vanduddannelse der er blevet til i et samarbejde mellem Graduate University of Chinese Academy of Sciences, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Tætte relationer er afgørende

På baggrund af informationer fra de danske virksomheder, der arbejder i Kina/Harbin er omsætningen for virksomhederne fra 2010-2014 steget fra cirka 25 mio. kroner til cirka 100 mio. kroner. Et tal, som meget gerne skal vokse de næste år. En afgørende faktor i det regnestykke er tætte relationer byerne i mellem. Derfor arbejder man løbende på at skabe relationer på højeste niveau. Senest kulmineret med et højt profileret besøg i Aarhus i april 2013.

 

Udover samarbejdet inden for det tekniske område arbejdes der på at udvide samarbejdet på undervisnings- og uddannelsesområdet. Det gælder både på folkeskoleniveau, hvor der ligger aftaler mellem Fjordsgade og Læssøegades skoler og to kinesiske partnerskoler og ungdomsuddannelser blandt andet Risskov og Viby Gymnasium samt Aarhus Universitet. Udover udveksling af studerende og forskere på højt niveau står Aarhus Universitet sammen med Harbin Institute of Technology bag opbygningen af et kinesisk nanocenter i byen.

 

Læs mere

 

Læs mere om projektets målsætning her.

Kontakt

Claus Nickelsen

Centerchef

Aarhus Kommune

Center for Miljø og Energi

Telefon: 89 40 45 52

Mobil: 29 20 38 62

E-mail: 

 

Politisk beslutning

Aarhus Kommunes engagement i Kina  - især i forhold til venskabsbyen Harbin - har afsæt i kommunens internationale strategi, der har til formål at gøre Aarhus til en by med internationalt udsyn og engagement.

Historik på arbejdet i Kina

 
 

Opdateret: 23.3.2017

Afdeling: Center for Miljø og Energi

Send kommentar: Aarhus Kommune

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code