LOKALEUDLÅN OG LEJE

I Område Viby-Højbjerg ønsker vi, at vores tre lokalcentre åbner sig mod samfundet og bliver flittigt brugt af borgere i lokalområdet.

Der er mulighed for at låne eller leje vores lokaler, både som privatperson eller som forening, og vi har derfor udarbejdet nogle retningslinjer for brugen af lokalerne, så det bliver let for dig at få et overblik over, hvad det indebærer.

Har du spørgsmål eller ønsker at booke et lokale så send en mail til Omraade-viby-hoejbjerg@mso.aarhus.dk med oplysninger om dato, tidspunkt fra-til og hvad I skal bruge lokalet til samt antal personer, så høre du fra os hurtigst muligt.

VI GLÆDER OS TIL AT BYDE DIG INDENFOR!

Læs om muligheder og retningslinjer her – eller i en folder, som kan hentes nederst på siden!

LOKALESTØRRELSER I OMRÅDE VIBY-HØJBJERG:

Lokalcenter Viby
1. Caféen, plads til 40 personer
 Kan reserveres: Kl. 13.30 – 23.00 mandag -søndag
2. Salen, plads til 90 personer
 Kan reserveres fra: Kl. 8.00 – 23.00 mandag-søndag
3. Lokale U2, plads til 36 personer
 Kan reserveres fra: Kl. 8.00 – 23.00 mandag-søndag

Lokalcenter Holme
1. Caféen, plads til 40 personer
 Kan reserveres: Kl. 13.30 – 23.00 mandag -søndag 
2. Lokale 104a, plads til 25 personer
 Kan reserveres fra: Kl. 8.00 – 23.00 mandag-søndag 
3. Lokale 105, plads til 35 personer
 Kan reserveres fra: Kl. 8.00 – 23.00 mandag-søndag 
(Ovenstående 3 lokaler kan slås sammen til ét stort lokale)

Lokalcenter Skåde
1. Caféen, plads til 40 personer
 Kan reserveres fra: Kl. 13.30 -- 23.00 mandag-søndag
2. Den blå sal, plads til 60 personer
 Kan reserveres fra: Kl. 8.00 – 23.00 mandag-søndag

Hvem kan låne lokaler?
Lokalerne udlånes til lokalcentrets egne arrangementer.
Lokalerne udlånes desuden til foreninger, organisationer og andre, som arbejder for at give lokalområdets borgere mulighed for en aktiv livsudfoldelse.

Hvem kan leje lokaler?
Borgere i lokalområdet, herunder beboere i boliger tilknyttet lokalcentret og medarbejdere, kan leje lokaler til fx fødselsdage, familiefester og andre arrangementer af privat karakter.
Lånerkredsen må ikke afgrænses af politiske, religiøse eller lignende grunde

Hvad koster det at leje lokaler?
• Pr. time kr. 200,00
• Pr. døgn (Kl. 8.00-23.00) kr. 2.000,-
• Pr. weekend (Fredag kl.16.00 til søndag kl.23.00) kr. 3.000,-

Hvornår og hvordan kan lokalerne lånes?
Lokalerne kan udlånes/udlejes, når der er ledig kapacitet. Send en mail til mailadressen Omraade-viby-hoejbjerg@mso.aarhus.dk med dine ønsker.

Brugen af lokalerne sker ud fra følgende prioritering:
 1. Lokalcentrets egne arrangementer
 2. Udlån til foreninger, organisationer og andre som arbejder for at give lokalområdets borgere  mulighed for en aktiv livsudfoldelse
 3. Udleje af lokaler til borgere og medarbejdere i Område Viby-Højbjerg til arrangementer af privat karakter.
Lokalcenteret foretager en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Det er lokalcentrets områdechef, som har ansvaret for at godkende arrangementer. Områdechefen kan ud fra saglige begrundelser afvise arrangementer.

Der kan ikke lånes lokaler ud til:
Aktiviteter med kommercielle eller forretningsmæssige formål.
Ungdomsarrangementer - f.eks. svendegilde, 18-års fødselsdag, efterskolefester og lign.
Lånerkredsen må ikke afgrænses af politiske, religiøse eller lignende grunde.

Hvilke forventninger er der til lånere/lejere?
Det vil fremgå af låne-/lejeaftale, som låner/lejer underskriver og modtager i kopi.
At mad- og drikkevarer købes i lokalcentrets café, såfremt der er kapacitet til det. Der skal altid laves en individuel aftale med personalet i køkkenet på det pågældende lokalcenter.

Kontaktoplysninger på caféerne mellem kl. 7.30-13.00:
 - Café Solstrålen i Holme - tlf.: 8713 5017
 - Café Viben i Viby -       tlf.: 8713 5631
 - Café Svanen i Skåde -   tlf.: 8713 5084

Forplejning:
Det er muligt at få et godt tilbud på forplejning i caféerne til alle typer af arrangementer. Kontakt caféen og få en snak med dem.

Afregning
Som lokalelåner/lejer skal du afregne i den pågældende café mellem kl. 7.30-13.00, forud for lejemålet, dog senest 14 dage før.

Vi ønsker dig god fornøjelse med dit arrangement!

LOKALEBOOKING

Læs om vores retningslinjer for leje og udlån i en folder:

LEJE OG UDLÅN AF LOKALER

  • PDF
    Leje af lokaler i område Viby Højbjerg 13.3.2019..pdf
    Download pdf (204,0 KB)

BOOKING AF BUS

DOKUMENTER

  • PDF
    Aftale om udlån af busser i Sundhed og Omsorg.pdf
    Download pdf (118,6 KB)
  • PDF
    Retningslinjer for Sundhed og Omsorgs busser (inkl. udlån af busser og ture over grænsen).pdf
    Download pdf (132,4 KB)