Gå til hovedindhold

Ejendomsbidragsopgørelse

Ejendomsbidragsopgørelsen fremsendes via digital post. Ejere, som er fritaget for digital post, modtager ejendomsbidragsopgørelsen som fysisk post.

  • Læs op

Indhold

    Rottebekæmpelsen i Aarhus Kommune betales over ejendomsbidragsopgørelsen. Fra skatteåret 2024 beregnes gebyret på baggrund af ejendommens areal som oplyst i Bygnings- og Boligregistret (BBR) den 1. januar i året forud for det år, opkrævningen dækker.

    Gebyret i 2024 er 0,29 kroner pr. bebyggede antal kvadratmeter. For ejerlejligheder er gebyret 0,29 kroner pr. kvadratmeter i det samlede bolig- og erhvervsareal.

    Har du brændeovn, pejs eller lignende, opkræver vi ligeledes gebyret til skorstensfejeren via ejendomsbidragsopgørelsen.

    Du betaler desuden pumpe- og vandløbsbidrag via ejendomsbidragsopgørelsen.

    Er der spørgsmål til de specifikke bidrag, skal de respektive afdelinger kontaktes. Se kontaktoplysninger på den udsendte opgørelse.

    Sidst opdateret: 17. april 2024