Vejnettet i kommunen skal harmoniseres, da der er for store forskelle i serviceniveauet. Forskellene er historiske og stammer fra de enkelte vejes status før kommunesammenlægningerne i 1962 og 1970. 

Harmoniseringen sker ved at omklassificere ca. 900 trafikalt sammenlignelige vejstrækninger, så de går fra at være offentlige veje til at være private fællesveje, hvor grundejerne selv står for vedligeholdelse af vejen, rengøring, snerydning mv. På den måde får grundejere på sammenlignelige veje i Aarhus Kommune ens vilkår, uanset hvor de bor. I dag er der allerede ca. 6000 private fællesveje i kommunen. 

Her kan du læse om byrådets behandling af sagen d. 22. marts 2017. Du finder sagen som nr. 8 på dagsordenen. 

Det har altid været byrådet, der bestemte om en vej skulle være offentlig eller privat fællesvej - også da du i sin tid købte din ejendom. I dag er der blot indskrevet i loven, at nedklassificering skal varsles fire år inden det kan ske. 

Ja. Det er grundejeren, der bliver ansvarlig for vedligeholdelsen af færdselsarealet i hele grundens facadelængde ud til midten af vejen. Typisk vil man fordele et bidrage til vejvedligeholdelsen efter ejendommen brug af vejen.

Et vejlav giver mulighed for, at man i fællesskab kan opspare en kapital, så den enkelte grundejer ikke får en regning, når der engang skal ny belægning på vejen. 

Et vejlav kan danne ramme om fælles aktiviteter omkring vejen og er i mange tilfælde et gavnligt mødested for vejens beboere. Herigennem kan det aftales, om man vil anskaffe fælles redskaber, holde vejfest, etablere nabohjælp eller ansøge om bump på vejen. Medlemskab er kun en fordel for den, der ønsker det. Man skal stadig vedligeholde vejstykket ud for sin egen ejendom og følge de påbud om istandsættelse, som kommunen udsteder, hvis man ønsker at stå udenfor.

Hvis man ønsker at sikre vejlavets eksistens kan der tinglyses medlemspligt på de ejendomme, der ønsker det. Det koster kun en tinglysningsafgift at tinglyse medlemspligt på flere ejendomme, så det er en stor fordel at gå sammen om det – herefter har man det, der svarer til en grundejerforening. 

De veje, der står til nedklassificering, er alle veje, der har få grønne elementer, der også overdrages. Derfor regner vi med et årligt kontingent på omtrent 500 kr. pr ejendom afhængigt af asfaltpriser eller andet til opsparing.

Nej - kommunen har ikke lov til at tinglyse medlemspligt til et vejlav på den enkelte ejendom. Vejlavet eller grundejerforeningen kan selv beslutte sig for at få foretaget tinglysning på ejendommene, hvis alle medlemmer kan tilslutte sig, eller på de ejendomme, der ønsker det – der opkræves kun en tinglysningsafgift.

Det er de enkelte ledningsejere, der har ansvaret for deres egne ledninger. De ligger som gæster i vejen. Det er kommunen som vejmyndighed, der giver de enkelte ledningsejere gravetilladelse, hvis de har brug for at komme til deres ledninger. Kommunen har tilsynet med, at de efterfølgende reetablerer vejen efter gældende normer.

Det er den tilgrænsende grundejer, der har ansvaret for vejens vedligeholdelse. Som udgangspunkt har grundejeren ansvaret ud til midten af vejen langs grundens facade. Den enkeltes husansvarsforsikring kan i nogle tilfælde dække erstatningsansvar. 

Teknisk set er levetiden på et asfaltslidlag ca. 25-30 år, men i praksis afhænger dets levetid af belastningen. Der er fx villaveje i Aarhus Kommune, som ikke har fået nyt slidlag de seneste 50 år. 

Hver enkelt grundejer kan selv klare dette arbejde på vejen langs sin grund, eller man kan slutte sig sammen, og få en fælles aftale med en entreprenør til en fast pris.

Nej, Aarhus Kommune vil også fremover varetage driften af vejbelysningen.

Vejret får betydning for den enkelte grundejer, hvis vejen misligholdes og grundejerne overhører kommunens påbud om istandsættelse. Så skal Aarhus Kommune nemlig istandsætte vejen for grundejernes regning og fordele udgifterne samt administrationsbidrag mellem de grundejere, hvis ejendom har vejret til vejen.

Dette sker i praksis kun 1-2 gange om året på i alt 6000 private fællesveje, da grundejerne som regel finder en løsning uden kommunens indblanding.

Det kan du kun, hvis de har en anden adgang. 

Ja, det kan du godt, hvis du har en anden adgang. Hvis du senere får brug for adgang til vejen som privatiseres, f.eks. i forbindelse med en udstykning af din ejendom, skal du dog selv skaffe dig en vejret. Det er kommunen ikke behjælpelig med. 

Nej, det kræver vejmyndighedens (kommunen) tilladelse og politiets samtykke at regulere færdslen på private fællesveje. 

Ja, det kræver vejmyndighedens (kommunens) tilladelse og politiets samtykke af regulere parkering på en privat fællesvej.