Gå til hovedindhold

Tilstandsrapporter

Der bliver lavet tilstandsrapporter for alle veje, der skal omklassificeres.

  • Læs op

Indhold

    En tilstandsrapport er en teknisk vurdering af den fysiske tilstand på vejelementer såsom kørebane, fortov og afvandingsanlæg m.m., som overdrages til grundejere i forbindelse med omklassificering af vejen.

    Tilstandsrapporten udføres af et eksternt firma efter en vejledning fra Vejdirektoratet med en form og med beregninger, som Aarhus Kommune ikke har indflydelse på.

    Tilstandsrapporterne dokumenterer vejenes fysiske tilstand i forbindelse med den påtænkte omklassificering. Rapporterne er grundejeres sikkerhed for, at de overtager en vej i god og forsvarlig stand. Med god og forsvarlig stand menes som udgangspunkt, at vejen skal have skal have en restlevetid på minimum 25%, som loven på området dikterer. Aarhus Byråd har dog besluttet, at veje, der skal omklassificeres, skal have en restlevetid på minimum 50%.

    Det fremgår af tilstandsrapporten, om Aarhus Kommune planlægger at udføre udbedringsarbejder op til tidspunktet for den påtænkte omklassificering for at sikre, at vejen er i god og forsvarlig stand som privat fællesvej.

    Aarhus Kommune har udliciteret udarbejdelsen af tilstandsrapporter til et eksternt firma. Alle tilstandsrapporter laves efter en vejledning fra Vejdirektoratet med en form og med beregninger, som Aarhus Kommune ikke har indflydelse på.

    Det er ikke muligt for grundejerne at deltage, når tilstandsrapporten udarbejdes på stedet. Grundejere får efterfølgende mulighed for at kommentere på den foreløbige tilstandsrapport, når den sendes i partshøring med en høringsfrist på otte uger.

    Vejens restlevetid, som oplyses i tilstandsrapporternes bilag to, er restlevetid for kørebanebelægningen. Der redegøres derudover for eventuelle skader på øvrige vejelementer såsom fortove, kantsten og afvandingsanlæg m.m.

    En helt nyanlagt vej vil som udgangspunkt have en restlevetid på 82,14% - en vej kan altså aldrig opnå 100% restlevtid. Aarhus Byråd har besluttet, at veje, der skal omklassificeres, skal have en restlevetid på minimum 50%.

    Fejl i tilstandsrapporten kan fx være hvis du har kendskab til forhold, der er overset i tilstandsrapporten såsom en grøft eller et dræn eller forhold, der ikke er beskrevet korrekt.

    Den foreløbige tilstandsrapport sendes direkte til de berørte grundejere i e-Boks sammen med partshøringen. Her er en frist på otte uger til at melde eventuelle fejl ind.

    Vær opmærksom på, at der ikke er tale om, at Aarhus Kommune skal overdrage en nyistandsat vej, men at vejen skal være i god og forsvarlig stand ved overdragelsen. Med god og forsvarlige stand menes, at vejen skal have skal have en restlevetid på minimum 25%, som loven på området dikterer. Aarhus Byråd har dog besluttet, at veje, der skal omklassificeres, skal have en restlevetid på minimum 50%.

    Sidst opdateret: 11. oktober 2023