Offentlige, private og fællesprivate spildevandsanlæg

I Aarhus Kommune er det Aarhus Vand A/S der varetager etablering, drift og vedligeholdelse af de offentlige spildevandsanlæg. Ved et offentligt spildevandsanlæg forstås renseanlæg, hovedkloakledninger, bygværker, bassiner, udløb og lignende.

Aarhus Vands kloakledninger går som hovedregel til skel til den enkelte ejendom, hvilket betyder at kloaksystemet inde på den enkelte matrikel er privat, jf. Aarhus Vands betalingsvedtægt for håndtering af spildevand.

Alle udgifter til etablering, drift og vedligehold på privat ejendom afholdes af grundejer.

I nogle tilfælde er en kloakledning over anden grund også privatejet (typisk tinglyst), og i andre tilfælde er et privat kloakanlæg ejet af flere ejendomme (fællesprivat). Det betyder, at grundejerne er fælles om at drive og vedligeholde kloakanlægget (ligesom en privat vej), f.eks. via en grundejerforening eller et spildevandslav.

Eksempler på fællesprivate anlæg kan ses på figur 1 herunder.

Figur 1: Eksempler på private og fællesprivate spildevandsanlæg, hvor den private eller fællesprivate kloakledning er markeret med lyserød, mens Aarhus Vand A/S` kloakledninger med sort.

Hvorvidt en kloakledning eller et afløbssystem er privatejet eller ejet af Aarhus Vand A/S, vil typisk fremgå af landvæsenskommissionskendelser, tinglysninger eller deklarationer på ejendommen, udstykningsplaner og lignende, samt fordelingsregnskaber, der viser, hvad de enkelte parceller har betalt i tilslutningsbidrag.

Se hvilke ejendomme, der pt. er registreret med fællesprivate afløbssystemer i Aarhus Kommunes spildevandsplaner.

Registreringen i spildevandsplanen omfatter kun kloakanlæg der forsyner mere end én matrikel. Private kloakanlæg på f.eks. storparceller, hvor der kan ligge flere boliger på samme matrikel, er således ikke registreret i spildevandsplanen, idet de betragtes som private.

Det vil til enhver tid være brugere af det fællesprivate anlæg, som har ansvaret for drift og vedligehold af anlægget, jf. § 5 i ’Betalingsloven’ (LBK nr. 553 af 24/04/2020). Hvis der opstår uenighed mellem brugerne af det fællesprivate anlæg, i forhold til udgiftsfordelingen, kan Aarhus Kommune træffe afgørelse herom.

Derfor skal ejerskab, drift og vedligehold af fællesprivate afløbssystemer som udgangspunkt være organiseret i et spildevandslav, jf. spildevandsbekendtgørelsens §5 stk. 3. I praksis er der mange gamle eksisterende fællesprivate afløbssystemer, hvor ejerne af anlægget ikke er organiseret i et lav, hvilket er en udfordring for anlæggenes drift. I praksis kan det betyde, at grundejere ikke ved, at de ejer anlægget, medmindre det er tinglyst på ejendommen.

Overtagelse af anlæg uden for områder med adskillelse af afløbssystemet

Fællesprivate afløbssystemer kan i nogle tilfælde overtages af Aarhus Vand A/S, som beskrevet i Aarhus Vand A/S` betalingsvedtægt for håndtering af spildevand. Dette kræver, at der er truffet beslutning om dette gennem kommunens spildevandsplan samt aftale med Aarhus A/S. Aarhus Vand A/S har beskrevet retningslinjer for etablering af anlæg og overdragelse i bygherrevejledningen. 

Overtagelse af anlæg som del af adskillelse af afløbssystemer

Som en del af separeringsprojekter hvor der sker adskillelse af regnvand og spildevandsledninger, kan det som udgangspunkt forventes, at Aarhus Vand A/S kan overtage fællesprivate ledningsanlæg, såfremt anlægget er beliggende eller kan etableres i vejareal. Overtagelsen kræver, at der indgås en frivillig aftale mellem grundejerne, som regel via en grundejerforening, og Aarhus Vand A/S om vilkårene for overtagelsen. Aftalen skal efterfølgende godkendes hos Aarhus Kommune, Teknik og Miljø.