Hvad er NemID nøgleapp?

NemID nøgleapp er en app, som du installerer på din smartphone eller tablet.
Med NemID nøgleapp kan du få adgang til offentlige og private selvbetjeningsløsninger. Du kan bruge nøgleappen alle de steder, hvor du i dag anvender dit NemID nøglekort.

Få NemID nøgleapp

Først skal du downloade nøgleappen på din smartphone eller tablet. Derefter skal du aktivere appen ved hjælp af dit nøglekort.
Du skal altså downloade appen, før du løber tør for nøgler på dit nøglekort. Du skal bruge mindst to nøgler for at aktivere appen.

Fordele ved nøgleappen

  • Du godkender login og underskrift med NemID med et swipe i stedet for at indtaste en nøgle
  • Du løber aldrig tør for nøgler
  • Du har altid dit NemID ved hånden
  • Du kan bruge nøgleappen alle de steder, hvor du bruger dit nøglekort
  • Du kan stadig bruge dit nøglekort, selv om du har nøgleappen
  • Den er gratis 

Sikkerhed omkring nøgleappen

Nøgleappen har det samme sikkerhedsniveau som nøglekortet og er derfor lige så sikkert som NemID generelt.

Kan mit NemID blive misbrugt i nøgleappen?

Nogle mennesker oplever at blive ringet op og lokket til at udlevere en kode fra nøglekortet eller sende et billede af hele deres nøglekort. NemID nøgleapp hjælper dig til en mere sikker digital adfærd.

Med NemID nøgleapp kan du ikke blive lokket eller presset til at udlevere dine NemID-oplysninger til svindlere. Der er nemlig ingen nøgler/koder, du kan komme til at oplyse. Som bruger swiper du for at godkende et login i stedet for at indtaste en nøgle.

Bestilling af nyt nøglekort

Hvis du er løbet tør for nøgler på dit nøglekort, kan du bestille et nyt nøglekort her: 

Bestil NemID nøglekort

For at bestille et nøglekort skal du have et gyldigt dansk pas eller gyldigt dansk kørekort.

Du modtager nøglekortet inden for 3-11 hverdage.

Brug for hjælp?

Kontakt Den Digitale Hotline på telefonnummer 7020 0000.

Få mere information

På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan du få mere information om NemID og nøgleappen. Du kan blandt se en video om, hvordan du benytter nøgleappen.

I Borgerservice kan du få hjælp til at bestille NemID. Du skal møde personligt op og medbringe gyldig billedlegitimation.

Hvis du ikke har gyldig billedlegitimation, skal du medbringe to andre typer af legitimation, hvoraf mindst én af dem skal indeholde dit cpr-nummer.

Vær opmærksom på, at hvis du ikke har gyldig billedlegitimation, kan du ikke få udleveret nøglekort til dit NemID. Nøglekortet bliver i stedet sendt til din folkeregisteradresse.

 

Du kan læse mere om NemID på NemIDs hjemmeside.

NemIDs hjemmeside