NemID
Hvis du har problemer med dit NemID, kan du ringe til NemID support på 7224 7050.
Bestil NemID - for første gang
Skal du bestille et NemID for første gang, kan du gøre det på flere måder afhængigt af, hvor du bor henne.
Bestil NemID i Borgerservice
Er du bosat i Danmark eller Grønland, kan du bestille NemID ved at møde personligt op i Borgerservice eller i NemBS på Risskov Bibliotek.
Du skal huske at medbringe gyldig legitimation. Dit cpr-nummer skal fremgå af den valgte legitimation.
Læs om, hvad der tæller som gyldig legitimation
Når du møder frem, skal du skal besvare 2-4 kontrolspørgsmål. Kontrolspørgsmålene tager udgangspunkt i oplysninger fra cpr-registeret.
Hvis der kun er få oplysninger om dig i cpr-registeret, vil det ikke være muligt at anvende kontrolspørgsmål. I sådanne tilfælde skal du stille med et vidne. Er du udlænding, eller har du kun opholdt dig i Danmark i kort tid efter års ophold i udlandet, bør du for en sikkerheds skyld medbringe et vidne.
Vidnet skal være fyldt 18 år og have et dansk cpr-nummer, samt skal kunne fremvise egen gyldig billedlegitimation.
Bestil NemID i banken
Nogle banker kan udstede NemID til dig. Kontakt din bank for at høre mere.
Læs mere om at bestille NemID i banken
Er du bosat i udlandet?
Er du bosat uden for Danmark eller Grønland og har et gyldigt dansk pas eller kørekort, kan du bestille NemID online med efterfølgende fysisk fremmøde i en dansk repræsentation
Forny dit NemID
Du skal forny dit NemID hvert tredje år. Du får automatisk besked, når det er tid.
Du kan få besked på forskellige måder:
- Når du logger på en offentlig eller privat hjemmeside med dit NemID
- Du modtager en mail eller et brev om at forny dit NemID
Hvis du har en nøgleviser, skal du være opmærksom på, at du skal bruge dit nøglekort, når du fornyer dit NemID - også selvom du plejer at bruge din nøgleviser, når du logger på med NemID.
Bestil ny adgangskode
På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan du læse om, hvordan du bestiller en ny adgangskode til dit NemId.
Bestil nyt nøglekort
På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan du læse om, hvordan du bestiller et nyt nøglekort til dit NemID.
Læs mere om NemID
Du kan læse mere om NemID på borger.dk.