Legitimationskort
Af legitimationskortet fremgår:
- Dit navn
- Dit cpr-nummer
- Din nationalitet
- Et billede af dig
- Din underskrift
Ansøg om legitimationskort
Du skal møde personligt op i Borgerservice på Dokk1 for at ansøge om et legitimationskort.
OBS! Borgerservice er midlertidigt lukket for personligt fremmøde på grund af Corona-virus. Du kan kontakte Borgerservice på tlf. 8940 2222, hvis din henvendelse er kritisk, vedrører NemID, udlevering af mundbind eller kørekort.
For at ansøge om legitimationskort i Aarhus skal du have bopæl i Aarhus, da man kun kan få udstedt legitimationskort i ens bopælskommune.
Hvis dit foto bliver afvist
Du har mulighed for at få taget et foto ved det personlige fremmøde på DOKK1. Det koster 93 kr.
Du kan ikke få dit foto udleveret.
Få hjælp
Du kan få svar på alle generelle spørgsmål om legitimationskort hos Den Digitale Hotline på tlf. 70 20 00 00.