For dagpengemodtagere er praktikperioden op til 4 uger (for dimittender kan det være op til 8 uger. Ordningen med virksomhedspraktik i op til 8 uger for dimittender ophører d. 16/11 2022 ). Hvis der er behov for det, kan der efter praktikken laves en aftale om løntilskud, inden en eventuel fastansættelse i virksomheden. Virksomheden har ingen lønudgifter i praktikperioden. Under praktikperioden modtager du fortsat dagpenge fra din a-kasse.

OBS: Vær opmærksom på, at du ikke må starte i virksomhedspraktik uden forudgående godkendelse af Jobcenter Aarhus.

Hvem kan komme i virksomhedspraktik

Praktikforløb retter sig primært mod jobsøgende borgere, der har behov for:

  • at få afklaret mål for beskæftigelse eller uddannelse
  • optræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Behovene kan sagtens være flere. Book et møde med en job- eller virksomhedskonsulent for at finde ud af hvordan en virksomhedspraktik kan være relevant for dig.

Vil du vide mere om virksomhedspraktik

Læs mere om virksomhedspraktik på siden her (link) eller læs mere i folderen herunder. Du er også velkommen til at kontakte Jobcenter Aarhus for at høre mere om dine muligheder for virksomhedspraktik.

 Ansøg her

Hvis en virksomhed gerne vil tilbyde dig en praktik eller en ansættelse med løntilskud, skal de sende en ansøgning til jobcentret gennem VITAS.